Trio Sora

De optræder i de mest prestigebetonede koncerthuse i Europa, og til november gæster Trio Sora Intimsalen, når Musikkens Hus og Aalborg Kammermusikforening kan præsentere den tredje bevægende aften i rækken af koncerter i Musikkens Kammerklub. 

MH 1080X1920 (30)
Se spilletider
DKK 220
Køb billet

Den franske klavertrio, Trio Sora, blev dannet i 2015 og har siden vakt stor opmærksomhed i den internationale musikverden. Deres første CD, et trippelalbum med alle Beethovens klavertrioer, blev rost i internationale tidsskrifter og vandt adskillige priser, og de har optrådt på de mest prestigefyldte koncertsteder i Europa, såsom Wigmore Hall i London, Beethoven Haus i Bonn, Philharmonie de Paris, Verbier Festival og Fastival d’Aix-en-Provence.

På det seneste har de påtaget sig den opgave at drage værker af kvindelige komponister frem fra ufortjent glemsel, hvilket bl.a. resulterer i et nyt album, der udkommer dette efterår, og hvoraf dele indgår i aftenens program. De modtager støtte fra bl.a. Boubo-Music Foundation, som har stillet en Matteo Goffriler violin fra 1723 og en Giulius Cesare Gigli cello fra 1767 til rådighed for trioen.

Program
Ludwig van Beethoven: Klavertrio nr. 3, op. 1
Lili Boulanger: D’un soir triste
Lili Boulanger: D’un matin de printemps.
Fanny Mendelssohn: Klavertrio i d-mol
Ludwig van Beethoven: ”Ærkehertug trio”

Musikkens Kammerklub
Koncerten er en del af Musikkens Kammerklub sæson 2022 - 2023, hvor du får 40 % rabat på de syv inkluderede koncerter samt en række unikke fordele. Læs mere, og køb medlemskab her

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.