Medina & Danmarks Underholdningsorkester

Glæd dig til at opleve Danmarks ukronede popdronning Medina, når hun i selskab med Danmarks Underholdningsorkester indtager Musikkens Hus og nyfortolker sine største pophits.  

Medinaxduo Pressebillede[1]
Se spilletider
DKK 400 - 450
Køb billet

Siden hun fik sit store gennembrud med pophittet ’Kun For Mig’, har Medina ikke set sig tilbage, men har indtaget den ene musikscene efter den anden og vundet danskernes pophjerter. De senere år har hun formået at genopfinde sig selv som kunstner, og det kan publikum glæde sig til at opleve til efteråret, når hun drager på turné med hele Danmarks Underholdningsorkester og lægger vejen forbi Musikkens Hus. 

”At sætte strygermusik til mine sange bliver en virkelig spændende udfordring og oplevelse, som jeg glæder mig til at forløse sammen med Danmarks Underholdningsorkester. Jeg glæder mig til, vi skal dykke ned i mine sange og udforske dem på ny. Og jeg lover, at det bliver en koncert udover det sædvanlige med plads til både de helt store symfoniske og magiske armbevægelser og de rolige passager, hvor vi skal helt under huden på publikum,” fortæller Medina.

Popdronningens imponerende bagkatalog, der tæller velkendte klassikere som ’Ensom’, ’Vi To’, ’Jalousi’, ’Det Smukkeste’ og mange flere, vidner om en alsidig kunstner, der formår at skabe en festlig stemning og samtidig nå ind til publikums dybeste følelser. Publikum kan glæde sig til at opleve hende nyfortolke sine største hits til smukke toner fra Danmarks Underholdningsorkester.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.