Nicklas Bendtner

Da Nicklas Bendtner i november sidste år skød sin selvbiografi af sted, skabte det overskrifter kloden rundt. Hjemme i Danmark blev 'Begge sider’ ikke bare en af årtiets mest omtalte bestsellere. Den blev også hyldet for at gå selvkritisk, brancheafslørende og underholdende til værks.

Bendtner 1920X870
Se spilletider
DKK 295 - 395
Køb billet

Siden hen er fodboldspillerens historie blevet solgt til udgivelse på en lang række sprog, og i England – fodboldens moderland – har aviserne allerede måttet bøje sig for Lord Bendtner. ‘Both Sides’ er blandt andet blevet kaldt “brilliant”, “åbenhjertig”, “fremragende”, “suveræn" og “fængslende” i den britiske presse.

Snart fortsætter Bendtner, hvor biografien slipper: Han drager på en actionpakket og bundærlig talk-tour med forfatter Rune Skyum-Nielsen ved sin side. Her vil makkerparret tackle igennem på de heftigste historier fra fortiden – og åbne døren til en række hidtil ufortalte historier fra et tumultarisk fodboldliv i konstant bevægelse. 

Det korte FCK-ophold kommer under kærlig behandling. Det samme gør det forpurrede Kina-eventyr og den lurende tomhed – alle spilleres skræk – når fodbolden stopper med at trille. Men det skal også handle om de gyldne øjeblikke som topangriber. Om svær kærlighed og lette penge, om familie, overmod, troskab, nationalfølelse, rivalisering, falske mennesker og rigtige venner. Om gamle regnskaber og nye kapitler.

Undervejs kigger en hemmelig gæst (eller to!) forbi, ligesom publikum kan stille spørgsmål til hovedpersonen.

"Der er så meget, som jeg aldrig har fået sagt højt. Sandheder og røverhistorier, som jeg gerne vil dele i de rigtige rammer. Det kan jeg med Rune, fordi vi stoler på hinanden," siger Nicklas Bendtner.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.