Operamiddag

I år er det samspillet mellem det kulinariske og musikalske skabt med inspiration fra landene Frankrig, Amerika og Danmark.

MH 1690X1250 (3)
Se spilletider
DKK 505 - 625
Køb billet

Byd dig selv og dine nærmeste på musikalsk søfart med ”Kaptajn Beck” ved roret, når han trakterer flygelet og krydrer den populære årlige operamiddag med røverhistorier fra nær og fjern. Med på rejsen er i år den skønne mezzosopran Ingeborg Børch og barytonen Joachim Knop - også kendt fra Anja & Viktor filmene. 

I år er det samspillet mellem det kulinariske og musikalske skabt med inspiration fra landene Frankrig, Amerika og Danmark. 

Der steppes frejdigt til Kai Norman Andersens Hot Hot, forføres med arier fra Mozarts Don Giovanni og opføres tangoopera i hidsigt tempo af Piazolla. Det er intet mindre end en eksplosiv artistisk trio, som denne aften med Musikkens Hus´ Øvre Foyer som legeplads, fremfører kendte og ukendte sange fra både opera-, operette-, musical-, og filmverdenen. 

Når vi alle til sidst er godt mætte og har fået et par glas under vesten, er tårekanalerne klar til en afsluttende version af Den allersidste dans. Måske bliver det endda til et klem i fruens hånd under bordet, mens aftenskumringen sænker sig over Aalborg Havnefront.

Operamiddag består af fire retter og er sammensat af sæsonens råvarer ved restauratør Michael Kopp Christensen og køkkenchef Nicklas Thellufsen fra Restaurant Fauna. Der serveres i øvre foyer under Jeppe Heins markante kunstværk Spejlet. I pauser er der direkte udgang til den store balkon med udsigt over havnefronten. 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.