Calby

Unplugged & Solo

Calby U&S 2024 FB Profilbillede
Se spilletider
Køb billet

Oplev Calby i sin første solooptræden.

Med millioner af streams og en Grammyvinder på holdet brød Calby massivt igennem i 2020. Debutalbummet Burnout høstede fem stjerner flere steder, mens det Carl Prisen-vindende titelnummer blev årets næstmest spillede på P3.

Siden blev der stille. For de nye sange skulle være de rette, og igen ville Calby rejse den ekstra mil for at sikre både intensitet og vellyd.

Opgaven lykkedes! I efteråret 2023 udkom albummet Inner Critic’s Choice Awards.

Nu inviterer Calby dig ind for at høre både nye og gamle sange i en helt ren og rå form – bare ham og hans guitar.

”De fleste af mine sange bliver til, mens jeg sidder alene med min guitar, og jeg kan mærke et behov for at undersøge, hvad der sker, når jeg står på scenen kun med mine sange som medspiller. Det er en koncertform, jeg altid har holdt meget af, og det bliver en spændende måde at mødes på. Jeg glæder mig enormt meget.” – Calby

Koncerten bliver et intimt møde med Calbys musikalske univers og sangskrivning. Fra den rå fortælling i hitsinglen Burnout til den gribende single Heartbeat fra andet album inviterer Calby dig helt ind i maskinrummet, når han indtager Musikkens Hus.

Play

Calby - Burnout (Live Acoustic Version)

Accepter venligst marketingscookies for at se denne video Klik her for at åbne cookievælger.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.