Carpark North & Danmarks Underholdningsorkester

Carpark North og det symfoniske kammerorkester fra Danmarks Underholdningsorkester tager førstnævntes eksplosive larger than life-univers til helt nye højder, når de til næste forår sammen lægger vejen forbi Koncertsalen i Musikkens Hus i forbindelse med en større danmarksturné.

MH 1080X1920 (4)
Se spilletider
DKK 400 - 500
Afholdt

Gennem mere end 20 år har Carpark North, som udgøres af Lau Højen, Søren Balsner og Morten Thorhauge, beriget os med store hits og uforglemmelige koncertoplevelser samt magiske øjeblikke. Hvem husker eksempelvis ikke landeplagen, Transparent & Glasslike, der i starten af 00'erne bragede derudaf og figurerede højt på de danske hitlister, eller den anmelderroste koncert i Tivoli Friheden i Aarhus i 2018.

Siden bandets store gennembrud har Carpark North ikke set sig tilbage, og de er ikke blege for at eksperimentere med musikkens mange genre. Nu har den danske hit-trio allieret sig med ingen ringere end Danmarks Underholdningsorkester, og til foråret er de i fællesskab klar til at lægge landets spillesteder ned, hvilket inkluderer Musikkens Hus. Samarbejdet med det traditionsrige orkester er noget, Carpark North længe har drømt om, og ifølge Lau Høj og co. kan publikum se frem til en musikalsk oplevelse af de helt store:

- Når vi tre er sammen, ser vi livet igennem en stjernekikkert. Her er ingen drøm for vild, og intet mål er for ambitiøst. Man kan altid række ud efter det og gribe chancen, når den opstår – og det har vi gjort nu! Vores samspil med Danmarks Underholdningsorkester er nemlig den vildeste drøm, som går i opfyldelse, og vores ambition er at skabe en elektropop-symfoni, der gør Carpark North-universet større end nogensinde før.

Med andre ord: Glæd dig til en hitspækket, melodisk og farverig larger than life-oplevelse udover det sædvanlige, når de danske rock-giganter og det symfoniske kammerorkester fra Danmarks Underholdningsorkester indtager Koncertsalens scene og lader musikken smelte sammen.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.