Kasper Winding

Fans skal sætte kryds i kalenderen ved langfredag, hvis de vil opleve komponisten, musikeren, produceren og skuespilleren – ja, han har mange talenter – live i Aalborg. Som en del af hans forårsturné indtager Kasper Winding, sammen med et lille band, Intimsalen i Musikkens Hus.

MH 1690X1250 Copy (15)
Se spilletider
DKK 355
Køb billet

Oven på en succesfuld, men corona-præget, turné i 2019 kom pladen The Test Of Time part 1, der blev udgivet tilbage i februar i år. GAFFA beskrev albummet med ordene: ”God smag og elegance frem for alt”. Nu er han klar med opfølgeren The Test Of Time part 2 og drager i den forbindelse ud i Danmark for igen at spille live for sit publikum – noget han ser meget frem til:

Jeg glæder mig vildt, men kan mærke nerverne melde sig. Men det er kun godt, for det gør, at man er totalt fokuseret. Og denne gang har jeg et mindre band at lege med. Og hvem ved, måske spiller vi også en festival eller tre til sommer, udtaler Kasper Winding.

2019-turnéen var en måde for Winding at teste sig selv på – for at vække musikeren og sangeren i ham igen efter mange år som filmkomponist og producer. På 2019-turen beskriver Winding, at han fandt ind til nogle af sine ældre numre igen, som gjorde både publikum og ham selv glad. Men lige så glad blev han ved at mærke publikums eventyrlyst og glæde ved de nye ting. “The Test Of Time part 1” blev skabt ud fra den legesyge og lethed han følte til sidst på solo-turen. Med opfølgningspladen er han klar til igen at mærke publikum live, når han spiller i Musikkens Hus.

Et stort navn indenfor musikken!
Sjæl i flammer, Alle har en drøm og Kom nu hjem er alle kæmpe hits, som Kasper Winding står bag. Det er ikke uden grund, at han er på listen over de stærke musikere, hvis værker gennem tiden er blevet fortolket i TV 2’s populære program Toppen af poppen. Foruden de sange, han selv har sunget, har Winding skrevet og produceret plader for andre store danske navne som C.V. Jørgensen, Lis Sørensen, Caroline Henderson og Steen Jørgensen.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.