Kellermensch

Kellermensch 1690X1250
Se spilletider
Køb billet

Danske Kellermensch tager på ny Danmarksturné i efteråret 2024. Rockgruppens karakteristiske lyd møder et nyt publikum-setup, når bandet, der er kendt for sine dybtgående tekster og sit dynamiske lydbillede, for første gang giver koncert foran et siddende publikum. Fans kan se frem til en bevægende musikalsk oplevelse, når Kellermensh indtager Koncertsalen.

Det er ikke uden grund, at Kellermensch kaldes for Danmarks bedste rock-liveband. Med sin unikke kombination af trædeorgel, violiner, forvrængede guitarer, dundrende trommer og tordenbrøl har sekstetten de seneste år genopvakt rockmusikken og på scenen udviklet sig fra et kompromisløst, larmende rockband i den esbjergensiske undergrund til et internationalt koncertfænomen, der bevæger sit publikum med smukke, intense, smertefulde og voldsomme liveoptrædener af dramaturgiske dimensioner.

Det er med den energi, Kellermensch tager på tour og træder ind på landets scener – for første gang foran et siddende publikum.

Bandets seneste udgivelser har cementeret deres position som en kraftfuld aktør inden for den alternative rockscene. Med albums som "Kellermensch" og "Goliath" har de demonstreret en bemærkelsesværdig musikalsk modenhed og evne til at udfordre genregrebene.

Kellermensch formår at skabe tidløs musik, der taler til både nye og erfarne lyttere. Uanset om du er fan af kraftfulde guitarer, dybsindige tekster eller bare elsker at blive revet med af en fængende liveoptræden, vil Kellermensch ikke skuffe.

I 2023 væltede gruppen Copenhell med et triumftog af en koncert, der modtog fem hjerter i Politiken. Denne blev fulgt op af en koncert i Amager Bio, der kun nåede at være i salg kort tid før der flere måneder i forvejen blev meldt udsolgt.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.