Marianne Mortensen & Michael Vesterskov

Glæd dig til en eftermiddag, som byder på en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, når vi til september blænder op for en gratis koncert med Marianne Mortensen og Michael Vesterskov i Øvre Foyer.

MH 1080X1920 (21)
Se spilletider
Køb billet

Marianne Mortensen og Michael Vesterskov leverer en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, når de med deres musik kommenterer på livet og hverdagen, så man forstår det. Det er ærligt, råt og skrøbeligt, men bliver aldrig banalt.

Duoen har efterhånden stået på scenen i mange år. De har gjort det hver for sig med forskellige projekter som skuespiller og musiker og mange steder rundt om i landet. I 2005 fandt de sammen musikalsk med CD'en Du & jeg & månen. Siden har de sammen udgivet Grib mig og Tågerne forsvinder. I øjeblikket arbejder de på deres fjerde CD, som forventes udgivet dette efterår, og til september blænder vi i Musikkens Hus op for en gratis koncert med duoen, hvis rødder ligger i henholdsvis rock og viser.

Mange især i Nordjylland vil huske Marianne Mortensen fra hendes mange år på Aalborg Teater og i rollen som Valborg i Prinsesserne på Vendsyssel Teater. I det hele taget har hendes 40 år på scenen gjort indtryk på et stort publikum i hele landet. Hendes besjælede stemme er blevet brugt i et hav af ledende roller i musicals og musikteater forestillinger – 23 er det blevet til.

I øjeblikket turnerer Marianne Mortensen med monologen Oberstinden efter roman af Rosa Liksom. Michael Vesterskovs navn vil også være velkendt for det Nordjyske publikum – selv efter 30 år på de københavnske scener. Michael har 19 CD’er bag sig, har skrevet musik til adskillige teaterforestillinger, blandt andet Det blå hotel på Jomfru Ane, og i foråret 2022 udgiver Michael CD’en Love Songs.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.