Mikael Wiehe

Der er lagt i kakkelovnen til en afskedskoncert af de helt store, når den folkekære svenske musiker, komponist og poet, Mikael Wiehe, lørdag den 9. april 2022 lægger vejen forbi Musikkens Hus i forbindelse med en større skandinavisk turné, der rundes af på dansk grund og blandt andet inkluderer en optræden hos os i Koncertsalen.

MH 1080X1920 (6)
Se spilletider
DKK 400
Køb billet

Mikael Wiehe er en legende på den nordiske musikscene, og med mere end 30 albummer i bagagen og sit fremragende samarbejde med afdøde Bjørn Afzelius har han sat et markant aftryk i bogen om den nordiske musikhistorie. Gennem tiden har den nu 75-årige musiker fra Östermalm i Stockholm spillet sammen med de største stjerner, modtaget et hav af priser og er i det hele taget en musikalsk personlighed, som de fleste sangskrivere ser op til.

I en moden alder formår Wiehe fortsat at skrive sange, der tapper lige ind i nutiden og sætter fingeren på livets store spørgsmål, mens han live er nærværende med smuk lyrik, som både rører og får publikum til at reflektere. Nærmere bestemt er der tale om sange, der blandt andet kombinerer politisk agitation med sand poesi, mens han samtidig er inspireret af Bob Dylan, hvis numre han har oversat en række af.

Med mere end 30 albummer i bagagen samt et tusindvis af liveoptrædener er der således tale om musiker af de helt store, der i den grad har sat sit aftryk på hele den nordiske musikscene såvel som i samfundsdebatten. Derfor er det med stor glæde, at vi i Musikkens Hus har fornøjelsen af at blænde op for en af blot tre afskedskoncerter, som Mikael Wiehe giver på dansk grund i forbindelse med hans allersidste skandinaviske turné.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.