Mina Okabe

Efter udsolgt Vega, anmelderrost koncert på SPOT og debutalbum er Mina Okabe klar til at tage på koncert-tour i Danmark, og vi glæder os til at hun lægger vejen forbi Musikkens Hus.

MINA LEAD 3000X3000
Se spilletider
DKK 275
Afholdt

”Hver SPOT Festival har nogle must see-koncerter, hvor køerne slanger sig rundt om hegn og bygninger længe før dørene åbner, og som efterfølgende bliver en del af en fælles referenceramme for årets festival. Mina Okabes navn har stået på den liste i et godt stykke tid.”

Sådan skrev Gaffa efter Mina Okabes koncert i Musikhuset til sidste års SPOT Festival i Aarhus. En koncert, hvor publikum kvitterede med stående klapsalver, da det virale hit Every Second, der netop har rundet 1 mio. såkaldte reels på Instagram, blev spillet. Siden har hun blandt andet optrådt til en udsolgt koncert i Lille Vega og udgivet albummet Better Days, der fik fem-stjernede anmeldelser fra både Gaffa og Soundvenue.

Til efteråret tager Mina Okabe på headliner-tour med sit band. En tour, der bringer hende til blandt andet Aalborg og Musikkens Hus. På setlisten vil P3’s Uundgåelige nummeret I’m Done og top 10 radiosinglen Walk Away helt sikkert også være at finde blandt Mina Okabes mange personlige sange, som hun mestrer at levere med stor indlevelse og sin signifikante stemme.

"Det var kun med nød og næppe, at alle var på plads i salen, da dørene lukkede og den petite sangerinde smøg sig langs væggen ind fra scenens højre side sammen med sine tre musikere, men selvom ingen af de fire gjorde meget væsen af sig, var det til stor hujen, piften og bifald fra salens fyldte sæder, der sørgede for, at ”Critical” blev hjulpet godt på vej og koncerten skudt godt i gang." - GAFFA

Play

Mina Okabe - Every Second

Accepter venligst marketingscookies for at se denne video Klik her for at åbne cookievælger.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.