moi Caprice

Et af landets bedste indiepop-bands vender tilbage efter mere end 10 års pause, og vi glæder os til at gense moi Caprice – med de nordjyske rødder – i Musikkens Hus.

MH 1690X1250 Copy (3)
Se spilletider
DKK 220
Køb billet

“Danmarks bedste indiepop-band er tilbage i fuldt flor,” skrev GAFFA i vinteren 2020 om moi Caprices femte album ‘Becoming Visible’, der cementerede bandets gendannelse.

Bandet var tilbage efter mere end 10 års pause, alt var kørt i stilling til en stor turné – og så ramte lockdown. Men som for så mange andre, gav det bandet en mulighed for at fordybe sig på ny, og ud af stilstanden voksede altså det sjette album ‘Nine Lives’. 

”Selvom pladen er blevet til i den mindst fysiske tidsalder og ikke engang i øvelokalet, så er det en ret fysisk og dansabel plade. Det er virkelig en kvalitet for mig – at få musik til at blive fysisk. Endda selvom vi ikke kunne være sammen i meget lange perioder”, fortæller Michael Møller. 

Hvor bandets sidste album, ‘Becoming Visible’, var en reunion-plade, der også skulle hjælpe med at finde en ny arbejdsform, er opfølgeren defineret af, at bandet igen er blevet stærkt sammentømret som gruppe og har fundet en anderledes lethed og eufori frem i deres sangskrivning. 

Melankolien kan moi Caprice nok aldrig løbe helt fra – men albummets ti sange er tempofyldte og dansable.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.