Rasmus Nøhr

Sommer i Europa, Sød musik og Det glade pizzabud. Den står på hits i lange baner, når Rasmus Nøhr til oktober lægger vejen forbi Musikkens Hus i forbindelse med en større efterårsturné.

MH 1690X1250 Copy (14)
Se spilletider
DKK 275
Køb billet

Siden debuten i 2004 har Rasmus Nøhr udgivet seks dansksprogede popalbums og haft utallige radiohits, ligesom det er blevet til mange optrædener på store danske scener og festivaler. Den 50-årige sanger-sangskriver er kendt for at frembringe muntre melodier, der giver smil på læben, samt skrive finurlige tekster om blandt andet hverdagens glæder og længsler. Tekster, hvis budskaber er genkendelige for de fleste, hvorfor den karismatiske Nørrebro-dreng gennem årene har plantet sig i mange danske musikhjerter.

På efterårsturen 2022, som byder på en koncert i Musikkens Hus i oktober, bakkes Rasmus Nøhr op af sit faste band, der er sammensat af nogle af landets dygtige musikere. Du kan altså se frem til en stemningsfyldt aften i allerbedste selskab med Nøhr og co., der med stort nærvær fremfører de mange velkendte hits.

- Jeg har aldrig taget billeder, da jeg i stedet prøver at huske mit liv med hjertet. Herfra kommer sangene, som små anekdoter i tusind sorgsøde farver. Som regel når jeg går ture, eller sidder med guitaren og ryger en cigar. Jeg vil råde jer til at bruge timerne før koncerten til at mindes jeres kære og mærke friheden strømme. Og hvis I kan komme afsted med det, så dans lidt. Jeg håber vi ses og rigtig god fornøjelse!, lyder det fra Rasmus Nøhr.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.