Randy Brecker med Aarhus Jazz Orchestra

Der er lagt op til en enestående koncertoplevelse, når jazzlegenden Randy Brecker i september 2021 gæster Musikkens Hus i selskab med Aarhus Jazz Orchestra under ledelse af Mats Holmquist.

Mh Randy Brecker 1920X870
Se spilletider
DKK 330
Afholdt

Den Grammy-vindende trompetist Randy Brecker har gennem de sidste 50 år været en helt central figur på den internationale jazzscene. Amerikaneren medvirker på over 100 udgivelser med blandt andre James Taylor, Bruce Springsteen og Frank Sinatra, ligesom han har spillet sammen med en perlerække af store orkestre.

Til september i Musikkens Hus får jazzikonet selskab af det forrygende Aarhus Jazz Orchestra under ledelse af Mats Holmquist. Den svenske dirigent og komponist har tidligere arbejdet sammen med New York Jazz Orchestra og er kendt for sin originale, komplekse og forførende musik.  

Det bliver med garanti også et enestående musikalsk møde, når Randy Brecker, Aarhus Jazz Orchestra og Mats Holmquist sammen opfører musikken fra den anmelderroste udgivelse ’Together’.

“’Together’ is the sort of inclusive musical caucus that happens all too seldom — which is all the more reason to endorse and salute it's refreshing outcome,” har All About Jazz blandt andet skrevet i sin femstjernede anmeldelse.

Musikkens Jazzklub
Musikkens Jazzklub er et hyggeligt fællesskab for alle os, der holder af jazz og gerne vil have oplevelser med både upcoming og etablerede artister, med danske og internationale stjerner. Her er du sikret sæsonens bedste jazzkoncerter samt en række unikke fordele.

Læs mere om Musikkens Jazzklub her.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.