Ser du lyset, når du ser?

Tag med på en historisk erkendelsesrejse mod og med lyset. I dette enestående foredragsshow deler Johan Olsen ud af fortællinger og fakta om LYSETs anatomi og historie. Det hele krydres med spændende eksperimenter, en bemærkelsesværdig assistent samt anekdoter fra eget liv og verdens- og videnskabshistorien.

Mh Johanolsen5 1920X870
Se spilletider
DKK 329 - 404
Afholdt

Hvad er lys? Hvad ser vi, når vi ser?
I over 2500 år har mennesket tænkt over, hvad lys er for noget. De antikke grækere havde deres idéer, hvoraf nogle virker rimelig gakkede i dag. Og om 2500 år er der sikkert nogen, der synes, de moderne idéer om lyset er temmelig naive. Men vi er kommet ekstremt langt i vores forståelse. Vi har faktisk forstået så meget om lysets natur, at det er svært at forstå.

Foredraget er en erkendelsesrejse gennem mere end 2500 år; fra Empedokles til Bohr og videre. Det er samtidig også en kultur- og civilisationshistorisk rejse, der suppleres med eksperimenter, der vil forsøge at lokke lysets inderste hemmeligheder frem.

Johan Olsens undren greb om sig
Foredraget er udsprunget af Johans oprindelige og evige interesse for naturen og eksistensens basale betingelser. Det startede blidt med en lille undren, der blev til et længere studie, et bogmanuskript og så altså nu: et unikt foredragsshow.

Naturvidenskab og rockmusik
Johan Gotthardt Olsen er rockmusiker, biokemisk forsker (proteinkrystallograf), tv-vært, forfatter og skuespiller, men også en fremragende formidler. Efter først at have småspekuleret over det og dernæst dykket dybere ned i spørgsmålet om, hvad LYS er for noget - og hvordan det er blevet belyst (undskyld) - kan han ikke længere holde det for sig selv og deler derfor ud af viden og engagement fra scenen og i dialog med et levende publikum.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.