Tina Dickow

Vær blandt de første til at høre Tina Dickows nye numre live, når den danske singer-songwriter gæster Musikkens Hus i Aalborg med sit første dansksprogede album. Det gør hun i selskab med sit forrygende band.

MH Tinad 1920X1080
Se spilletider
DKK 425
Afholdt

Udsat til 30. oktober 2022
Vi gør venligst opmærksom på, at Tina Dickow har valgt at udsætte hendes forårs-turné. Den nye dato i Musikkens Hus bliver den 30. oktober 2022.

Tina Dickow udtaler: “Vi har simpelthen været for håbefuldt optimistiske omkring, hvor lang tid det ville tage at få sangene herhjemme fra studiet hos mig og hjem til JER. Altså sådan noget som tryk af gode gammeldags vinyler og cd'er, det tager bare lang tid, og det tager endnu længere tid for tiden. Jeg er så ked af at skulle gøre det hér, men jeg står med et album, som jeg glæder mig vanvittig meget til at dele med jer, og tanken om at skulle ud at spille de hér nye sange, inden I for alvor har hørt dem, inden I har lært teksterne og korstemmerne, det piner mig simpelthen for meget. Så jeg håber, at I er nogenlunde med på det her og trods alt kan glæde jer over at få lidt mere tid til at lære musikken at kende, til at glæde jer og til at lære harmonierne og teksterne, så I for alvor kan synge med. Og så håber jeg ikke, jeg siger for meget, hvis jeg påstår, at der kommer et nyt album d. 1. april. Det vil jeg glæde mig rigtig meget til, ligesom jeg vil glæde mig til at se jer!"

Alle billethavere har fået direkte besked via mail. Vi beklager den skuffelse, som udsættelsen måtte medføre. 

Tusind tak for det og på gensyn.

Om koncerten
Med stor begejstring har Tina Dickow annonceret, at hun arbejder på sit første dansksprogede album og fortæller selv om projektet og denne længe ventede koncert i foråret 2022:

"Jeg tror, alle ved, at vi glæder os vanvittigt til at komme ud at spille! Og hvis bare publikum glæder sig halvt så meget, som jeg gør, til vi igen kan mødes, så kan det kun blive magisk! At det bliver i kølvandet på et nyt album, gør det bare endnu mere spændende. Vi skal jo spille spritnye sange på dansk, og der er flere grunde til, at de sange kommer nu.

Jeg har savnet Danmark helt ubeskriveligt i den lange periode, hvor jeg ikke har kunnet rejse hjem, og følt mig mere dansk end nogensinde det sidste års tid.

Derudover føles det som et godt tidspunkt at tage et spring og prøve noget nyt fremfor at søge tilbage til det gamle. Vi er et andet sted nu. Og jeg glæder mig til at mødes lige dér!"

Vi glæder os mindst lige så meget til endnu en gang at lade os tryllebinde af Tina Dickow og bandet i Koncertsalen med Nordens bedste akustik. På gensyn i 2022.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.