Vilde Vidunderlige Danmark - In Concert

Aalborg Symfoniorkester, Klarup Pigekor og Nordjysk Pigekor hylder den danske natur i en storslået filmisk koncertbegivenhed, hvor billeder, lyd og musik smelter sammen i en smuk, poetisk og underholdende forening.

Mh Vildevidunderligedanmark 1920X870
Se spilletider
DKK 230 - 305
Køb billet

Om koncerten
Få en unik oplevelse af den danske natur med al dens drama og skønhed – med levende musik til levende billeder fra DR’s store naturserie ”Vilde vidunderlige Danmark”, som blev vist på DR1 i foråret 2020.

Serien følger dyrenes og naturens liv på tætteste hold gennem de store og små dramaer der udspiller sig hvert øjeblik – og intet naturdrama uden lyden af det store, højspændte orkester! Ved denne koncert har du muligheden for at opleve seriens spektakulære lydside helt tæt på med Aalborg Symfoniorkester sammen med Klarup Pigekor og Nordjysk Pigekor i Nordjyllands smukkeste koncertsal. 

Det handler om fødsel og død, parring og sult, at jage eller blive jagtet. Vi er med i det hjerteskærende øjeblik, hvor gøgeungen skubber sine stedsøskende ud af reden for at få al maden for sig selv, mens musikken driver den hjerteskærende handling. Vi kommer under vandet med gråsælerne og i luften med kongeørnen til lyden af pigekorets klare stemmer. Og vi følger en flok ællingers første store spring, når de forlader deres trygge rede på en altan og bogstavelig talt hopper ud i livet – eller døden – fra fjerde sals højde. Alt sammen i forening med levende musik fra kor og orkester – og bundet sammen af perler fra den danske sangskat, som rummer smukke og dragende naturbeskrivelser.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.