Offentlige rundvisninger

Musikkens Hus tilbyder offentlige rundvisninger på udvalgte lørdage og søndage hele året rundt.

Kom med bag kulisserne
På den klassiske rundvisning vil du se og opleve, hvad der foregår bag kulisserne i et stort koncerthus og samtidig høre de bedste historier fra Musikkens Hus.

Du kan bl.a. glæde dig til at se husets koncertsale, den smukke Foyer med udsigt over Limfjorden samt backstage-områderne, hvor sceneteknikere og kunstnere befinder sig før og efter koncerterne.

En engageret rundviser viser huset frem og fortæller i lette overskrifter om Musikkens Hus’ historie, arkitektur og livet bag kulisserne.

Varighed: ca. 75 minutter

Sådan booker du
Privatpersoner kan købe plads i en offentlig gruppe ved at klikke på linket nederst på siden. Børn skal være i følge med en voksen over 18 år.

Vi bestræber os på at gennemføre alle rundvisninger, men tager forbehold for evt. udsættelse eller annullering i tilfælde af for få tilmeldte.

Priser
Voksne fra 16 år: DKK 100 inkl. billetgebyr
Børn fra 4-15 år: DKK 50 inkl. billetgebyr

Hørehæmmede@3X