Særlige rabatter

Musikkens Hus tilbyder en række særlige rabatter til børn, unge og grupper – samt til dig, der ønsker et totalabonnement til Aalborg Symfoniorkesters symfoniske koncerter.

Gratis studieadgang til kammerkoncerter
Musikkens Hus og Aalborg Kammermusikforening ønsker at præsentere kammermusikken for et nyt publikum, som forhåbentlig kan få en livslang glæde ved genren. Vi tilbyder derfor gratis adgang for studerende til koncerterne i Musikkens Kammerklub ved fremvisning af studiekort i Billetkontoret.

Billetterne uddeles efter først til mølle-princippet på den givne koncertdag, hvor Billetkontoret åbner en time før koncertstart.

Ungdoms- og studierabat til Aalborg Symfoniorkester
Aalborg Symfoniorkester tilbyder unge under 30 år samt studerende at købe billetter i forsalg til DKK 75 (kategori 3/C). Billetterne kan reserveres via telefon i op til tre dage eller købes ved personligt fremmøde i Billetkontoret. Husk venligst ID.

Tør du vente med at bestille billet, kan du på selve koncertdagen købe billet til DKK 50, såfremt der er ledige pladser.

Totalabonnement til Aalborg Symfoniorkester
Med et totalabonnement får du adgang til Aalborg Symfoniorkesters symfoniske koncerter til halv pris.

Se sæsonens aktuelle koncerter på AalborgSymfoni.dk

Koncertpakke til Aalborg Symfoniorkester
Køber du billet til minimum fem symfoniske koncerter fra Aalborg Symfoniorkesters koncertpakke, kan du opnå 25 % rabat. Koncerterne skal blot bestilles på én gang via din Ticketmaster-profil. Køber du efterfølgende flere billetter til de symfoniske koncerter, får du fortsat 25 % rabat.

Se sæsonens aktuelle koncertpakke på AalborgSymfoni.dk

Grupperabat til Aalborg Symfoniorkester
Er I en gruppe på min. otte personer, der bestiller samlet, tilbyder Aalborg Symfoniorkester 20 % rabat på billetkøb til symfoniske koncerter.

Se sæsonens aktuelle koncerter på AalborgSymfoni.dk

Børnebilletter
Til børn under 14 år, som er i følge med en voksen, tilbyder Aalborg Symfoniorkester billetter til DKK 50 til symfoniske koncerter.

Musikkens Hus tilbyder ligeledes børnebilletter til reduceret pris ved udvalgte koncerter. I så fald vil tilbuddet fremgå af det givne arrangement her på hjemmesiden.

VGS (1)