Her er en enestående chance for at sidde på scenen og spille med et professionelt symfoniorkester. Vi kalder koncerten Publikumsorkester, fordi vi inviterer enhver, der har lyst, til at komme med sit orkesterinstrument og spille med os.
Selv om du ikke spiller til perfektion, kan du sagtens være med – og der er kompetent støtte fra orkestrets musikere undervejs.
Det koster ikke noget at deltage, men tilmelding er nødvendig, for der er et begrænset antal pladser – og der plejer at være rift om dem. Vi åbner for tilmelding ca. to måneder før koncerten, hvor det bliver muligt at rekvirere noder. Hold øje med www.aalborgsymfoni.dk.
Vi glæder os til at spille med dig.
Dagens samspil munder ud i en halv times koncert, som starter kl. 15.15. Alle er velkomne til at kigge forbi Koncertsalen og overvære koncerten.
- Lørdag 03.04.27 11.00 Gratis
-
PrisGratis
-
SalKoncertsalen (siddende, nummererede)
-
Varighed5 timer - Åben prøve i 45 min. fra kl. 15.15 (dørene åbner 15.00)
-
Arrangør
Aalborg Symfoniorkester