Kunsten At Glædes i Kor
I anledning af Danmarks befrielse inviteres du til en aften, hvor koncert og fællessang smelter sammen under temaet besættelse og befrielse.
Publikum veksler mellem at være en aktiv del af koncerten gennem fællessang – hvor salen løfter sig i ét – og at læne sig tilbage, lytte og forsvinde ind i smukke melodier, tankevækkende tekster og stemningsfulde lydbilleder.
”Her er London…”
Den 4. maj 1945 kl. 20.35 lød frihedsbudskabet i radioen. Efter fem mørke år under tysk besættelse var Danmark igen et frit og selvstændigt land. Denne historiske dag markerer vi med en koncertforestilling, der forener koncertoplevelse og fællessang på fineste vis.
Fællessang
Forestillingen vækker minder om de store Alsangsstævner under besættelsen, hvor tusindvis af danskere sang som udtryk for sammenhold og modstand. Denne aften synger vi selv med på sange som ’Man binder os på mund og hånd’ og ’En lærke letted’ (Danmark frit) – melodier, der stadig bærer frihedens stemme.
Lys og mørke
Den 4. maj sætter vi lys i vinduerne for at mindes de faldne og fejre friheden. Da budskabet om kapitulationen kom, rev danskerne mørklægningsgardinerne ned og lod lyset strømme ud i gader og stræder.
Dette markeres ved koncerten med et stemningsfuldt lysdesign, der understøtter musikken og fællessangen. Publikum inviteres desuden til at medbringe kunstige stearinlys, så vi sammen kan lade rummet bade i lys.
-
PrisA) 325 kr. B) 280 kr. C) 250 kr. Studerende A (begrænset antal): 175 kr. Studerende B (begrænset antal): 152,5 kr. Studerende C (begrænset antal): 137,5 kr.
-
SalKoncertsalen (siddende, nummererede)
-
Varighed2 x 45 min
-
Arrangør
Musikkens Hus