Spring til hovedindhold

Nytårskoncert

Image description

Bemærk venligst:

Billetsalget til dette arrangement åbner tirsdag 26. maj kl. 10.

Godt nytår – fyldt med musik

Traditionen tro hylder vi det nye års komme med en række nytårskoncerter både hjemme i Koncertsalen i Musikkens Hus og rundt omkring i regionen. Det er en fest at kunne markere nytåret med så mange glade gæster.

Der venter et sprudlende og varieret program, hvor vi skal høre alt fra Strauss og de fejende wienervalse over uddrag fra Roger & Hammersteins Sound of Music og Lloyd Webbers Evita til betagende opera, Louis Armstrong og danske sange.

Koncerternes vært i år er Annette Heick, som naturligvis også vil indtage solistrollen undervejs. Den deler hun med barytonen Jens Søndergaard, som siden 2020 har været fast medlem af solistensemblet på Det Kongelige Teater. Før det var han i flere år i solistensemblet hos Das Deutsche Nationaltheater i Weimar. Han har desuden en omfattende karriere som koncertsanger og har blandt flere priser vundet Aalborg Operapris.

Som konferencier er Annette Heick helt i sit es og styrer et hvert arrangement med varm situationsfornemmelse og køligt overblik. Hun har medvirket i en lang række musicals, været tv-vært, klummeskribent og meget mere. Annette Heick betegner sig selv som en pop-tøs, hvilket siger mere om hendes lune selvironi end hendes sande virke og væsen. For nok kan hun give den glamourøs gas på scenen med stiletter og korte skørter, men den slags dækker på ingen måde det hele. Man skulle nok hellere kalde hende et renæssancemenneske i showbiz, og nu skal hun stå foran Aalborg Symfoniorkester.

Koncerterne kan også opleves her:

Søndag 10. januar: Hjørring Gymnasium

Onsdag 13. januar: Mariagerfjord Gymnasium, Hobro

Torsdag 14. januar: Dronning Ingrid Hallerne, Farsø

Fredag 15. januar: Dronninglund Hallerne

Lørdag 16. januar: Arena Himmerland, Støvring

  • Pris
    A) 350 kr. B) 290 kr. C) 230 kr. D) 170 kr. Studerende B (begrænset antal): 75 kr. Studerende C (begrænset antal): 75 kr. Studerende D (begrænset antal): 75 kr. Ung under 25 år (begrænset antal): 75 kr.
  • Sal
    Koncertsalen (siddende, nummererede)
  • Arrangør

    Aalborg Symfoniorkester