I foråret introducerede Musikkens Hus et nyt koncept – Operacaféer, hvor vi præsenterede skønne operaarier i uformelle rammer. Konceptet blev godt modtaget, og nu fortsætter serien dette efterår.
Den første koncert er en kombination af opera og mad, hvor publikum kan se frem til at nyde en tallerken med franske lækkerier på Øvre Foyer, mens tre operasangere og en pianist underholder med delikate hits fra store operaer.
De tre er sopranen Mette-Maria Øyen, mezzosopranen Emma Oemann, barytonen Jesper Buhl og Britt Grønnebæk på klaver.
Tak
Operacaféerne gennemføres med støtte fra Det Obelske Familiefond.
Sopran Mette-Maria Øyen er uddannet ved konservatoriet i Odense og færdiggjorde sin Master i sang ved Franz Liszt konservatoriet i Weimar med topkarakter.
Hun har sunget flere koncerter med stor succes i Tyskland, og efter hun vendte tilbage til Danmark, var hun en del af Den Fynske Opera i flere år, hvor hun har sunget flere store roller.
I 2018 stiftede hun Odense Sommeropera, hvor hun nu er leder. I 2019 havde operaen sin første forestilling, Hans og Grete, som med stor succes begejstrede over 2000 børn og deres forældre.
Mezzosopran Emma Oemann har en master som klassisk sanger fra The Royal Conservatoire of Scotland, og senere tog hun solistklasseuddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium.
Hun har sunget flere forestillinger på Den Fynske Opera, Odense Sommeropera og Operaen i Svendborg.
Jesper Buhl er en erfaren dansk baryton med et alsidigt repertoire og stærk scenisk tilstedeværelse. Han har sunget roller som Papageno, Don Alfonso, Falstaff og Alberich på scener som Den Fynske Opera, Den Ny Opera og Den Jyske Opera.
Han er uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium og har tidligere været operachef ved Den Fynske Opera. Jesper er kendt for sin varme klang, sit glimt i øjet og sit sikre greb om både det komiske og det dramatiske.
Britt Krogh Grønnebæk er uddannet pianist hos docent på DKDM Amalie Malling og fra konservatoriet i Tromsø. I 2010 blev hun optaget på solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium og blev samtidig ansat som akkompagnatør for sangfaggruppen samme sted og har stadig virke her. Udover sit arbejde som freelance pianist og underviser er Britt en eftertragtet akkompagnatør og er bl.a. tilknyttet Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester. Britt underviser også i klassisk klaver på Ollerup Musikefterskole.
Øvrige operacaféer i efteråret 2025
Operacafé – Morgendagens stjerner
- Søndag 26. oktober 2025 kl. 15 på Øvre Foyer i Musikkens Hus
- Seks talentfulde sangere fra Det Jyske Musikkonservatorium og en pianist.
- Billetpris: 150 kr.
Operacafé – Nu med operette
- Søndag 23. november 2025 kl. 15 på Øvre Foyer i Musikkens Hus
- OperetteKompagniet præsenterer fire sangere og en pianist.
- Billetpris: 150 kr.
Operacafé – Talk med Elisabeth Linton
- Søndag 7. december 2025 kl. 15 på Øvre Foyer i Musikkens Hus
- En snak med operachefen på Det Kongelige Teater krydret med operaarier, hun har ønsket.
- Billetpris: 150 kr.
-
Pris425 kr.
-
SalØvre foyer
-
Varighed2 timer
-
Arrangør
Musikkens Hus