Bemærk venligst:
Billetsalget til denne koncert åbner tirsdag 26. maj kl. 10.
Du kan allerede fra tirsdag 12. maj kl. 10 købe den som en del af en abonnementspakke (se rabatmuligheder til højre her på siden).
To gange Mahler og en stjernesolist
Aftenens solist er en superstjerne på den internationale scene. Den tyske baryton Matthias Goerne er en af de mest efterspurgte sangere og en hyppig gæst i alverdens koncertsale hos de største orkestre og dirigenter – ikke mindst på grund af hans fortolkninger af Mahler-sange. Og det er netop, hvad det danske publikum kan se frem til denne rene Mahler-aften, hvor Goerne er solist i Wunderhorn-sangene.
Des Knaben Wunderhorn (Drengens vidunderhorn) er en tysk samling af digte og folkeviser, bearbejdet og udgivet af Achim von Arnim og Clemens Brentano omkring 1805. Mahler elskede disse tekster, der talte alt fra kærlighedssange, drikkeviser, historiske viser, ballader, salmer og børnerim. Mellem 1887 og 1901 satte han 24 af dem i musik – nogle for sang og klaver, andre for sang og orkester. Her skal vi opleve otte.
Nogle mener, at sangene er en måde at låse Mahlers symfoniske univers op på – blandt andet fordi musikken ledsages af tekster, og så kan man bedre forstå, hvordan musikken lyder, når han skriver om et bestemt emne.
I koncertens anden del er det Mahlers første symfoni – et banebrydende værk, som viser en fuldt flyveklar komponist, som kom til at revolutionere den symfoniske verden. Værket var flere år undervejs og gennemgik mange forskellige faser, og først til slut lægger Mahler sig fast på den form med fire satser, som vi kender i dag. Symfonien har alle de kendetegn, der kommer til at betegne hele Mahlers virke som komponist og symfoniker. Publikum tages med ind i et univers af emotionelle ekstremer, hvor det enkle og banale står over for det transcendentale og komplekse – det tragiske over for det groteske – vild eufori over for stillestående nærdødsoplevelser.
Symfoniens tilnavn Titan refererer til en roman af samme navn af Jean Paul – en forfatter, Mahler beundrede meget, fordi Jean Pauls værker ofte handlede om en helt, der gennemlever en række udfordringer. Symfonien er dog ikke programmusik, og Mahler fjernede senere tilnavnet igen, da han mente, at musikken skulle tale for sig selv.
-
PrisA) 350 kr. B) 290 kr. C) 230 kr. D) 170 kr. Studerende B (begrænset antal): 75 kr. Studerende C (begrænset antal): 75 kr. Studerende D (begrænset antal): 75 kr. Ung under 25 år (begrænset antal): 75 kr.
-
SalKoncertsalen (siddende, nummererede)
-
Rabatmuligheder
Maestroserien – få 30 % rabat
Vælg selv Fire favoritter – få 25 % rabat -
Arrangør
Aalborg Symfoniorkester