Lars Løkke Rasmussen: Hvem ejer fremtiden?

Oplev den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen solo under Demokratiets Genklang i Koncertsalen i Musikkens Hus.

Larsloekke 875X720
Se spilletider
Afholdt

Om Lars Løkke Rasmussen
Fhv. statsminister, medlem af Folketinget, løsgænger, fhv. formand for Venstre. Uddannet: cand.jur. (Københavns Uni. 1992).

Lars Løkke er manden, der blev statsminister på et afbud. Da Anders Fogh Rasmussen fik posten som NATO’s generalsekretær i 2009, overtog Løkke ikke kun livvagterne og nøglekortet til Statsministeriet, han fik også en finanskrise og et klimatopmøde. Siden da har han udgivet to bøger, trukket sig fra formandsposten for Venstre, været tv-vært, stiftet firma med sin hustru og i indeværende år stiftet det nye politiske parti: Moderaterne.

Om sit nystiftede parti udtaler han: ”Det nye parti er en sammenslutning af mennesker med forskellig baggrund. Fælles er dog kærligheden til Danmark, som er "blandt de bedste lande i verden. Hvordan driver vi det videre? Det forsøger vi at finde svar på. Hvordan overleverer vi det til vores børn i bedre stand, end vi modtog det?”

Om Demokratiets Genklang
I løbet af de to dage Demokratiets Genklang varer, vil der være minikoncerter og talks med Pernille Rosendahl, Lydmor, Teitur, Nana Jacobi og solister fra Aalborg Symfoniorkester.

Der vil være kunstudstillinger af Peter Max-Jacobsen, Noelia Mora Solvez, Kamilla Mez, Jens Galschiøt, PixlArt, Paula Kaniewska, Bit Vejle og Museum for Papirkunst. Kristian von Hornsleth maler live.

Du kan møde det bæredygtige tøjmærke ELSK og købe en unik t-shirt til minde om det ansvar vi alle har for demokratiet, for klimaet og for fremtiden.

Køb t-shirten her – sælges i et begrænset oplag.

Se hele programmet for Demokraties Genklang her

Vil du være med i debatten?
Stil dit spørgsmål til paneldeltagerne på Facebook, Twitter eller send en e-mail til Genklang@musikkenshus.dk.

Clement Kjersgaard er moderator og han vil løbende tage publikums spørgsmål op og udfordre paneldeltagerne. Ordet er dit!

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.