Hvalfugl feat. Who Killed Bambi

Dirrende musikalsk nærvær, ambiente klange og stærke melodier går op i en højere enhed når trioen Hvalfugl indtager scenen sammen med strygerensemblet Who Killed Bambi.

Hvalfugl
Se spilletider
Afholdt

Med deres gribende instrumentale udtryk har den aarhusianske trio Hvalfugl begejstret både publikum og anmeldere, siden de udsendte deres debutalbum By i 2017. Albummet høstede roser både herhjemme og internationalt. Efterfølgende har de raffineret deres sfæriske og drømmende udtryk på to yderligere albums – Som En Faldskærm (2019) og Øjeblikke Vi Husker (2020) – samt et par EP'er, hvor den seneste, Bag Vore Øjne, udkommer i efteråret 2022. 

Musikalsk er Hvalfugl svære at sætte i bås, da deres musik frit bevæger sig gennem inspirationer fra hele genrelandskabet i en forening af organisk og akustisk sammenspil, drømmende ambient, minimalistiske forløb og smukke melodier, der langsomt folder sig ud for lytteren. Netop den fine balance mellem den varme, akustiske lyd og de diskrete brug af effekter er med til at åbne nye rum i musikken og skaber et distinkt udtryk, på én gang intimt og majestætisk. 

Jonathan Fjord Bredholts elegante klaverfigurer og sfæriske klangflader spillet på harmonium flettes sammen med Jeppe Lavsens krystallinske guitartemaer og Anders Juel Bomholts vuggende kontrabas på en måde, der skaber både enhed og stor detaljerigdom. Det er samtidig musik, som skaber rum til lytterens egne indre billeder, hvad end man lader sig rive med af de stærke melodiske tråde eller synker ned i de dybe, ambiente lag. 

Den kombination er også med til at gøre Hvalfugl til en sjældent engagerende live- oplevelse, hvor trioen formår at flette de enkelte kompositioner sammen i helstøbte forløb, som inviterer publikum ind i et univers af sublim skønhed og vibrerende energi. 

Strygerensemblet WHO KILLED BAMBI, har siden deres debut i 2009 betaget publikum med deres musikalske nysgerrighed og trang til at skubbe musikalske grænser. 

Elegance, integritet og legende er nøgleord for det klassisk uddannede ensemble, der har arrangeret musik for, samt optrådt og indspillet med veletablerede kunstnere, både danske og internationale, såsom Father John Misty, Oh Land, Teitur, Lydmor, Jenny Wilson og mange andre.

Vil du være en del af Klubben? Læs om de fordele du kan få som medlem af Musikkens Jazzklub 

 

Bestil Sæsonmenu
Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet. Faunas Sæsonmenu består af 3 udsøgte retter nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer. Sæsonmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.

Læs mere og book bord her.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.