Video 1
Video 2
Video 3
Video 4
Der er ingen dress-code. Kom som du er.
Du behøver ikke vide noget om klassisk musik. Læn dig tilbage, og lad dig forføre af musikken.
Hvornår skal du klappe? Ikke mellem satserne. Følg de garvede koncertgængere, og klap, når de gør.
Mobiltelefonen? Lad den blive i lommen, og nyd live-oplevelsen.
Hvis vi glemmer popcorn og sodavand, så kan det at gå til klassisk koncert minde om at gå i biografen. Her ønsker du heller ikke at forstyrre dem omkring dig med snak eller lysende mobiltelefoner. Der er fokus på det, der foregår på lærredet – eller som her på scenen, og så kan I jo altid tale om oplevelsen bagefter.
God koncert.
Det er aldrig rart at komme for sent til noget, men til klassiske koncerter kan det betyde, at du går glip af noget af koncerten. Af hensyn til både kunstnerne på scenen og de øvrige gæster i salen, forbeholder enhver koncertsal sig retten til at vente med at lukke for sent ankomne ind i salen, indtil der er en naturlig pause i musikken.
Tænk på, at måske skal du finde en parkeringsplads, måske vil du aflevere dit tøj i garderoben eller bestille drikkevarer til pausen. Det tager alt sammen tid, så kom i god tid, så du i ro og mag kan finde din plads i koncertsalen, inden musikken går i gang.
Der er ingen krav om særlig påklædning til en klassisk koncert. Kom i det tøj, du føler dig bedst tilpas i, så du er klar til at nyde musikken.
På scenen er musikerne klædt i kjole og hvidt og sort tøj. Det er en tradition, og det er deres arbejdsuniform. Deres diskrete mørke tøj, gør også, at du som publikum bedre kan fokusere på musikken.
En symfonisk koncert varer sjældent mere end to timer inkl. en pause.
Ofte er koncerten bygget op med to kortere værker i første del og en lidt længere symfoni i anden del.
Ofte indledes med et værk af op mod ti minutters varighed og derefter kommer et værk, som orkestret spiller sammen med solist – det kan være på klaver, cello, violin, obo, fløjte eller et helt andet instrument.
Efter pausen spiller orkestret typisk en symfoni.
Lad dig omslutte af musikken, send tankerne på flugt, luk øjnene, hvis du har lyst, eller kig på musikerne og oplev, hvilke toner, der kommer fra hvilke instrumenter. Alle oplever forskelligt. Vi håber, du vil få din helt egen dejlige oplevelse.
Du har måske hørt, at der er særlige regler for, hvornår man må klappe til en klassisk koncert og er bange for at gøre noget forkert. Bare rolig – du bliver ikke smidt ud, fordi du viser din begejstring.
Men der er visse retningslinjer, det giver mening at følge. Egentlig er det meget enkelt – man må klappe, når et værk er spillet færdigt. Problemet er bare, at ét værk kan bestå af flere afsnit – kaldet satser – og det er ikke god skik at klappe, når en sats er spillet færdig. Det forstyrrer musikernes – og også nogle koncertgængeres – koncentration. Som nybegynder kan det være ualmindeligt svært at høre, hvornår det er en sats, og hvornår det er et værk, der er færdigt. Så det bedste råd er – vent og se, hvad de garvede koncertgængere gør. Når de klapper, så må du også.
Man klapper også, når dirigenten kommer ind på scenen, når koncerten skal i gang, og man klapper, når dirigenten henter solisten ind på scenen.
Selv om der sidder 65 musikere på scenen, så kan de spille så stille, at du næsten ikke kan høre det. Andre gange brager musikken løs, så du bliver blæst bagover i sædet.
Men uanset hvad, så holder et publikum til klassiske koncerter af ro – ro til at nyde musikken og fordybe sig i den.
Så lad din mobiltelefon blive i lommen eller tasken. Hvis du gerne vil dele din oplevelse med andre, så tag et billede, inden koncerten går i gang – eller når hele salen klapper ad orkestret til slut.
Undlad at tale under koncerten, og hvis du skal hoste, så gør det ned i ærmet eller et lommetørklæde.
Er du blevet meget forkølet, så anbefaler vi, at du bliver hjemme.
Alt dette sker både af hensyn til dem på scenen og dem i salen.
