Spring til hovedindhold

Orkesterchef - Aalborg Symfoniorkester

Aalborg Symfoniorkester er anerkendt for sin kunstneriske kvalitet og dynamiske programlægning. Orkestret blev grundlagt i 1943 af dirigenten Jens Schrøder (chefdirigent indtil 1979) og består i dag af 65 fuldtidsansatte musikere. Orkestret har hjemme på havnefronten i Aalborg i den prisbelønnede koncertsal i Musikkens Hus, der er et af de største og mest fremtrædende kulturhuse i Region Nordjylland.

Kernen i orkestrets virke er de symfoniske torsdagskoncerter med danske og internationale solister og dirigenter. Derudover spiller orkestret en vigtig rolle som opera- og balletorkester til forestillinger med Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera, lige som orkestret spiller til filmfremvisninger og cross-over koncerter med solister fra andre musikalske genrer. Aalborg Symfoniorkester har et omfattende børne- og ungeprogram, dels i form af familiekoncerter for publikummer i alderen 0-99 år, og dels i form af undervisningsprojekter på skoler, i daginstitutioner og spillesteder i hele Nordjylland.

Aalborg Symfoniorkester har gennem årene haft forskellige chefdirigenter, og siden 2023 har amerikanske Joshua Weilerstein bestridt posten. Den danske dirigent Michael Schønwandt har haft en lang tilknytning til orkestret og er i dag æresdirigent.

Som orkesterchef er det af allerstørste vigtighed, at du kan dokumentere betydelig ledererfaring og fremvise en stærk lederprofil. Vi lægger stor vægt på at sikre, at der afsættes tilstrækkelig tid til ledelse, da dette er afgørende for orkestrets trivsel og fortsatte udvikling.

Du er den samlende kraft bag Aalborg Symfoniorkesters daglige drift og strategiske udvikling. Din rolle er at sikre, at organisationen fungerer som en velsmurt enhed, hvor alle – fra musikere til medarbejdere i administration og teknik – arbejder i samme retning mod fælles mål. Du tager ansvar for den organisatoriske og personalemæssige ledelse og skaber rammerne for et sundt, engagerende og motiverende arbejdsmiljø, hvor trivsel og høj kvalitet går hånd i hånd.

I tæt samarbejde med direktionen arbejder du med strategisk udvikling af Aalborg Symfoniorkester. Du er den, der sætter retning og sikrer, at organisationen konstant udvikler sig, samtidig med at dens stærke traditioner og værdier bevares.

Dine primære ansvarsområder:

  • Synlig ledelse af den daglige drift, hvor struktur, effektivitet og samarbejde er essentielle parametre
  • Ansvar for personalet og for at skabe en positiv arbejdsplads, hvor musikerne trives og udvikler sig
  • Styring af økonomien og budgettet – planlægge, prioritere og sikre økonomisk bæredygtighed
  • Udvikling af og ansvar for implementering af langsigtede strategier i samarbejde med direktionen og relevante interessenter
  • Skabe og vedligeholde stærke relationer til bestyrelse, sponsorer og kulturelle samarbejdspartnere
  • En synlig og samlende leder, der arbejder tæt sammen med musikerne og medarbejderne for at sikre en sund organisation
  • Tæt samarbejde med den kunstneriske leder ift. planlægning og økonomi

Som orkesterchef har du en empatisk og motiverende lederstil, der skaber tillid og engagement hos dine medarbejdere. Du forstår, at trivsel og udvikling er vigtige parametre og arbejder derfor målrettet med at styrke teamånden og skabe en positiv og produktiv arbejdsplads. Du formår at navigere i en kompleks organisation med mange interessenter og sætter en ære i at være synlig og tilgængelig i din daglige ledelse.

Du bringer solid erfaring fra en ledelsesrolle i en kulturel institution eller lignende organisation, hvor du har bevist din evne til at håndtere både personaleledelse og økonomisk ansvar. Du tænker strategisk og arbejder målrettet med både kortsigtede og langsigtede mål, samtidig med at du altid holder blikket rettet mod menneskene bag.

Derudover forventes du at være en stærk kommunikator, der kan skabe tillid og samarbejde på tværs af organisationen. Du skal kunne engagere og motivere både musikere, administrativt og teknisk personale samt eksterne partnere, samtidig med at du repræsenterer orkestret i nationale og internationale sammenhænge.

Det er en forudsætning, at du behersker dansk og engelsk flydende, da du vil samarbejde med både nationale og internationale partnere.

Stillingen kræver, at du er til stede i huset dagligt. Vi forventer fleksibilitet i forhold til aften- og weekendarrangementer samt en vis rejseaktivitet i forbindelse med professionelle samarbejder og inspiration.

Stillingen som orkesterchef er en unik mulighed for at stå i spidsen for en af Danmarks mest respekterede musikalske institutioner og præge kulturlivet i Nordjylland. Du vil arbejde med anerkendte musikere, dirigenter og kunstneriske samarbejdspartnere i et af Skandinaviens førende koncerthuse. Som orkesterchef får du en nøglerolle i at forme orkestrets fremtid og sikre dets fortsatte udvikling både kunstnerisk og organisatorisk.

Ansøg venligst med dit CV samt en motiveret ansøgning senest den 14. marts. For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte partner hos Kompetent, Thomas Bælum, telefon: +45 2251 7901, e-mail: tb@kompetent.as

Søg stillingen her