Spring til hovedindhold

Sigurds Rumrejse

Image description

Sigurd Barrett er tilbage med en ny familiekoncert, hvor han tager børn og voksne med ud i rummet. Glæd dig til en begivenhedsrig eftermiddag spækket med leg, læring og sang.

’Sigurds Rumrejse’ er en helt ny fortællekoncert for hele familien, hvor Sigurd sammen med sin guitarist og faste makker Eskild Dohn tager børn i alle aldre med ud i rummet.

Hvor stort er rummet? Hvordan er det at komme derud? Findes der liv andre steder end på Jorden? Kan vi flyve mennesker til Mars, og kan vi en dag bosætte os på andre planeter? Hvad er et sort hul? Hvorfor skal vi overhovedet rejse ud i rummet? Og hvad kan vi lære af det?

På skuldrene af bogen ’Sigurd fortæller om rummet’, der er udviklet i samarbejde med DTU Space og Brorfelde Observatorium, hører vi om vores eget solsystem, om universet og om alle dets mærkelige fænomener. Med digital teknologi vil du opleve tredimensionelle planeter og en eventyrlig rumrejse, som tager en overraskende drejning. Vi får besøg fra rummet, samtidig med, at vi møder det forunderlige univers, som vi er så afhængige af at forstå for at kunne passe på vores egen jordklode.

I foråret 2023 besøgte Sigurd Barrett os med familiekoncerten ’Sigurd fortæller om naturvidenskab’. Denne gang har Sigurd og Eskild skrevet 16 helt nye sange om rummet, som børn i alle aldre kan lære at synge med på.

  • Pris
    235 kr. Børn til og med 16 år: 150 kr.
  • Sal
    Koncertsalen (siddende, nummererede)
  • Varighed
    60 min.
  • Arrangør

    Musikkens Hus