Værk for en cellostjerne
De seneste sæsoner har budt på store oplevelser med store cellister, og denne sæson er ingen undtagelse. Der er genhør med Maximilian Hornung, som i 2018 tryllebandt publikum, da han var solist i Bruchs Kol Nidrei. Nu er han solist i den cellokoncert, som Elgar komponerede i kølvandet på første verdenskrig. På det tidspunkt var hans musik allerede så småt ved at gå af mode blandt koncertpublikummet. I modsætning til Elgars tidligere violinkoncert, der er lyrisk og passioneret, er cellokoncerten for det meste eftertænksom og elegisk. Mange år senere blev koncerten genfødt, da den bare 20-årige cellist Jacqueline du Pré i 1965 nærmest gjorde den til sit signaturværk.
”Min nye symfoni skal være sådan, at den vækker opsigt i verden,” skrev Dvořák til en ven under tilblivelsesprocessen i 1884. Komponeret på bestilling fra London Philharmonic Society vækker værket faktisk opsigt helt fra sin mørklødede og lidt dystre begyndelse til de rapsodiske kontraster i dens tre efterfølgende satser. Symfonien er passioneret og varm, melodier synes at strømme i en nærmest ubegrænset mængde, men komponisten forfalder aldrig til sentimentalitet.
Gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30 i Intimsalen
Program
Antonin Dvořák: Slaviske danse, op. 46, nr. 1, 3 og 8
Edward Elgar: Cellokoncert i e-mol, op. 85
Pause
Antonin Dvořák: Symfoni nr. 7
Få rabat
Limfjords-serien
Denne koncert indgår i Limfjords-serien, som tæller otte symfoniske koncerter med internationale solister og dirigenter. Køb billet til alle otte koncerter, og få 30 pct. rabat.
Maestro-serien
Aalborg Symfoniorkester tilbyder endnu en koncert-serie med rabat, nemlig Maestro-serien, som tæller de syv koncerter, Aalborg Symfoniorkesters chefdirigent Joshua Weilerstein dirigerer i sæson 2024-25. Køb billet til alle syv koncerter, og få 40 pct. rabat.
Læs mere om rabatter og fordele her:
https://www.aalborgsymfoni.dk/BILLETTER---RABATTER/Billetsalg
- Hovedmenu
- Oplevelser
- Hovedmenu
- Praktisk info
- Hovedmenu
- Om Musikkens Hus
- Hovedmenu
- Erhverv
- Hovedmenu
- Sponsorer
- Hovedmenu
- Vores ansvar
- Hovedmenu
- Nyheder
- Oplevelser
- Rundvisninger
- Rundvisninger i Musikkens Hus
- Offentlige rundvisninger
- Rundvisninger for skoler og børn
- Om Musikkens Hus
- Faciliteter
- Virtuel Tour
- Koncertsalen
- Intimsalen
- Rytmisk Sal
- Klassisk Sal
- Foyeren