Jørgen Ellekilde, der til daglig er ansat som domorganist ved Aalborg Domkirke – Budolfi Kirke, sætter det store orgel i koncertsalen i spil med en dejlig varieret julekoncert.
Jørgen Ellekilde er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium med kandidateksamen i 2017, og blev efterfølgende optaget i solistklassen med højeste karakter. I foråret 2019 debuterede han fra Symfonisk Sal i Musikhuset i Aarhus, hvor der i udtalelser blandt andet stod:
”Han besidder en overlegen teknisk formåen og spiller et imponerende program på en særdeles overbevisende og virtuos måde”.
Tidligere er Jørgen Ellekilde uddannet pianist fra Det Fynske Musikkonservatorium, og han har arbejdet som akkompagnatør og repetitør. Sideløbende med studiet i Aarhus har han studeret i Hamborg hos kirkemusikdirektør ved Michaelis Kirken Christoph Schoener. Siden efteråret 2019 har han været studerende hos Peter Langberg i klokkespil.
-
Pris125 kr. Studerende og unge under 30 år: 75 kr.
-
SalKoncertsalen (siddende, nummererede)
-
Varighed1 time
-
Arrangør
Musikkens Hus