Emma Sehested Høeg

(Bredformat) Pressebillede Kredit Til Sarah Buthmann 3
Se spilletider
Køb billet

Sammen med sit band indtager Emma Sehested Høeg Koncertsalen – med ny musik og esser i ærmet.

Emma Sehested Høeg er både skuespiller, satiriker, serieskaber og musiker – altså en multikunstner. Hun leverer livekoncerter, hvor både det dramatiske og musikaliteten er på et særligt højt niveau, og der vil være nok at se frem til ved denne koncert:

”Jeg kommer sku til at have nogle es i ærmet (…) i form af nogle nye sange, jeg har skrevet, og forhåbentligt nogle magiske sceniske øjeblikke, så man kan da godt glæde sig, ville jeg nok mene” – Emma Sehested Høeg.

Emma Sehested Høeg indledte 2024 på fornem vis: Fire udsolgte koncerter med Copenhagen Phil, der affødte fem stjerner fra GAFFA, en liveoptræden i X Factor på TV 2 og 10. maj optrådte hun for en næsten fyldt Intimsal her i Musikkens Hus for sine nordjyske fans. Sidstnævnte gav Nordjyske fem stjerner blandt andet med ordene:

”Hvad syntes mere ironisk var, at det var intimsalen, der stod vært. For sjældent har en kunstner haft en personlighed med på scenen, der var så storladen, charmerende og humoristisk. Med en direkte og fløjlsblød vokal, et band, der spillede som en længe ventet indian-summer, og sange, som satte alle tre facetter i spil. Intimt var det ikke. Selv om rammerne var små. Det var berusende, kurtiserende, animeret og til tider en stor oplevelse.”

I foråret 2025 kommer Emma Sehested Høeg igen – denne gang i vores store koncertsal.

Koncerten er en af få, for hun optræder kun i Aarhus og København foruden koncerten her i Aalborg. Hun udtaler om de kommende koncerter:

"(...) når jeg så, sammen med det bedste band i verden, vender tilbage i 2025, bliver det med et brag i nogle af de smukkeste rum, der findes i Danmark”.

I slutningen af januar 2024 udgav Emma Sehested Høeg singlen Aldrig Helt Nok. Sangen kom i rotation på P3, og havde for fans, følgere og publikum været længe ventet, siden hun tilbage i 2020 introducerede den som en del af den Reumert-vindende teaterforestilling Lolita For Altid. I marts fulgte Månebørn; en liveoptagelse fra Kronprinseparrets priser, hvor hun optrådte og som en del af teaterkollektivet How to Kill A Dog modtog den Kulturelle Stjernedryspris.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.