Denne koncert afholdes i anledning af, at 2025 er 80-års jubilæum for Danmarks befrielse.
’Et letsindigt ord’ er en musikgruppe, der i ord og toner fokuserer på musikken i Danmark under besættelsen.
Der spilles både alvorlige og lystige sange, og numrene præsenteres med spændende fortællinger om de komponister, tekstforfattere og musikere, der skabte og fremførte musikken.
I besættelsestidens censurerede Danmark blev både swingmusikken og revyen særligt populære, og mange revyer forsøgte at gå helt til stregen med åbenlys eller underforstået humor. Musikken og revyerne kunne bruges både som en protestmulighed og anledning til adspredelse.
Repertoiret er derfor primært revysange, swingnumre og filmmelodier skrevet og spillet af bl.a. Poul Henningsen (PH), Kai Norman Andersen, Gerda og Ulrik Neumann, Børge Müller, Leo Mathiesen, Svend Asmussen. Men også sange som Lili Marleen og Den blå anemone er på repertoiret.
-
Pris295 kr.
-
SalIntimsalen (siddende, unummererede)
-
Varighed2 x 50 min.
-
Arrangør
Musikkens Hus