Søren Huss

Søren Huss
Se spilletider
Afholdt

Efter en varm velkomst tilbage til musikken er Søren Huss nu klar til at gentage succesen med sin nye turné, hvor han går på scenen foran det nordjyske publikum i Musikkens Hus – og han glæder sig.

– Jeg glæder mig allerede nu til at lande i koncertsale i april og har en fornemmelse af, at det kan blive helt særligt, udtaler Søren Huss.

Med lige dele humor, sarkasme og alvor tager han publikum med sig rundt i sit efterhånden imponerende sangkatalog. Fans kan også forvente, at Huss og band har noget helt nyt i støbeskeen. Én ting er garanteret; Huss vil med sit absolutte, autentiske væsen føre publikum gennem hele det menneskelige følelsesregister med intentionen om at efterlade dem både bevægede og underholdt. Med sig har han Lars Skjærbæk guitar), Morten Jørgensen (bas), Jesper Elnegaard (trommer) og Christian Balvig (keys).

Det seneste år er publikum mødt talrigt op til Søren Huss’ koncerter, der har høstet stor ros fra fans og anmeldere landet over. Det var med flere udsolgte shows – herunder koncerten i Musikkens Hus i april 2023 – at Huss tidligere i år vendte tilbage på scenen efter to år udenfor rampelyset. Nordjyske Stiftstidende kvitterede koncerten i Musikkens Hus med seks stjerner og kaldte det ” (…) én af de sjældne magiske aftener, hvor alle sanser og selve sjælen blev ramt, rystet og rørt”. Responsen rørte også den fynske singer-songwriter selv.

– Der har været overvældende respons fra jer, der kom til koncerterne (…) Jeg kunne ikke have håbet på mere, hverken musikalsk og i modtagelsen af nye og gamle sange, fortæller Søren Huss.

Publikum gav Søren Huss en meget varm velkomst, allerede da han annoncerede sit livecomeback. Ét døgn; længere tid skulle der ikke gå, før alle tre annoncerede koncerter var udsolgt – en overraskende, men smuk tilkendegivelse fra publikum oven på en indadvendt tid for Huss. Derfor blev 12 koncerter i 2023 annonceret, heriblandt koncerten i Musikkens Hus, hvor han kan opleves igen i april 2024 med gamle kendte sange og sange fra hans netop annoncerede kommende album.

Bestil Sæsonmenu
Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet. Faunas Sæsonmenu består af 3 udsøgte retter nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer. Sæsonmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.

Læs mere og book bord her.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.