Oplev de største hits fra operaens verden, når Aalborg Operapris uddeles for 22. gang ved Aalborg Operagalla.
Tenor Magnus Vigilius deler scenen med sopran Carina Tybjerg og akkompagneres af Aalborg Symfoniorkester i en festlig gallakoncert.
Magnus Vigilius vandt 2. prisen ved Lauritz Melchior International Singing Competition i Aalborg i 2014, og siden da har han ikke set sig tilbage. Han har fejret store succeser både herhjemme og i udlandet – på internationale operascener i byer som Paris, Prag, Stockholm, Berlin og naturligvis København.
Du kan se frem til at blive forført af de mest ikoniske arier, duetter og orkesterstykker fra operaens største mestre som Puccini, Bizet og Mozart. Glæd dig til arier fra blandt andet Madama Butterfly, Carmen og Flagermusen.
Operaprisen blev stiftet i 2003 i et samarbejde mellem Aalborg Operafestival og Det Obelske Familiefond. Prisen består af et legat på 25.000 kr., en personlig operavase af glaspusteren Anne Flohr samt et engagement med Aalborg Symfoniorkester.
-
PrisA) 350 kr. B) 290 kr. C) 230 kr. Studerende (begrænset antal): 75 kr.
-
SalKoncertsalen (siddende, nummererede)
-
Arrangør
Musikkens Hus