Aalborg Symfoniorkester, 1. solo 2. violin
Bliv en del af vores orkester
Aalborg Symfoniorkester er et dynamisk landsdelsorkester med base i Musikkens Hus – en af Nordens mest markante koncertsale med akustik og arkitektur i international klasse. Vi har høje kunstneriske ambitioner og et stærkt internationalt udsyn. Og nu søger vi nye kolleger – måske er det dig?
Orkestrets hjemmebane er i Aalborg, Nordjyllands hovedstad, smukt beliggende ved Limfjorden. Byen kombinerer storbyens kultur- og musikliv med overskuelighed og nærhed. Omgivet af hav, fjord og åbne landskaber byder Nordjylland på enestående natur og høj livskvalitet – med både plads til ro og aktivitet.
Hos os får du ikke bare en spændende arbejdsplads – du bliver en del af et fællesskab i inspirerende omgivelser.
Om orkestret
Aalborg Symfoniorkester blev grundlagt i 1943 og består i dag af 65 fuldtidsansatte musikere.
Kernen i vores virke er de symfoniske torsdagskoncerter med både danske og internationale solister og dirigenter. Derudover spiller vi opera- og balletforestillinger med Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera, filmkoncerter samt cross-over-projekter med kunstnere fra andre genrer. Vores stærke børne- og ungeprogram er også med til at bringe musikken ud til publikum i alle aldre i hele Nordjylland.
Med akustik i verdensklasse og de unikke rammer i Musikkens Hus skaber vi en platform for kunstnerisk udfoldelse. Vi samarbejder med førende solister, dirigenter og kulturaktører fra ind- og udland for at sikre koncerter af højeste kvalitet. Samtidig arbejder vi målrettet på at styrke vores synlighed og udvide vores netværk, så orkestret fortsat er en central aktør i dansk og internationalt musikliv. Et vigtigt fokus er at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel og kunstneriske ambitioner går hånd i hånd.
Siden 2023 har den amerikanske dirigent Joshua Weilerstein været chefdirigent, mens Michael Schønwandt er orkestrets æresdirigent.
Menneskesyn og ledelsesfilosofi
I Aalborg Symfoniorkester og Musikkens Hus arbejder vi ud fra visionen: Mennesket først.
Vi har et positivt menneskesyn
Alle bidrager til trivsel og arbejdsglæde
Vi giver energi til os selv og hinanden
Vi rummer forskelligheder
Vi taler med – ikke om – hinanden
Vi gør det, vi siger
Vi ser ledelse som en profession. Gruppelederen er rollemodel for god adfærd og skaber rammerne for, at alle kan udfolde deres fulde potentiale i forhold til orkestrets ambitioner. Vi tager ansvar, når vi fejler, og giver anerkendelsen til kollegerne, når det går godt.
Dette menneskesyn præger også vores ansættelser: Ud over den musikalske konkurrence indgår interview, så vi sikrer, at både det kunstneriske og det menneskelige passer sammen.
Ønskede kvalifikationer:
- Højt kunstnerisk niveau
- Gode samarbejdsevner og lederegenskaber
- Evne til at identificere dig med vores menneskesyn
- Arbejdssproget er dansk.
Tiltrædelse: Fortløbende, eventuelt efter aftale
Løn: I henhold til gældende overenskomst
Stillingskategori: Fastansættelse
Omfang: Fuldtid, 100 %
Arbejdssted: Aalborg, Danmark
Konkurrenceforløb
Stilling: 1. solo 2. violin
Konkurrencedato: Fredag den 23.01.2026
Ansøgningsfrist: Fredag den 09.01.2026
Konkurrenceopgaver og orkesterstemmer:
- Materialet vil være tilgængeligt senest 2 måneder før konkurrencen.
- Konkurrencen finder sted i Musikkens Hus, Aalborg.
Tilmelding:
- En motiveret ansøgning, CV og referencer sendes til info@aalborgsymfoni.dk
- Alle ansøgere bliver automatisk inviteret til konkurrencen.
Konkurrencens forløb
1. runde
Første sats med kadence fra et af følgende koncerter:
Mozart: Violinconcert nr. 4 KV218
Mozart: Violinconcert nr. 5 KV219
+ Orkesteruddrag:
Strauss: Don Juan, Op. 20
Mahler: Symfoni nr. 9, 2. sats (Vals)
2. runde
Første sats med kadence af en af følgende koncerter:
Beethoven
Brahms
Tjajkovskij
Sibelius
+ Orkesteruddrag:
Händel: Messiah – 3 korte uddrag
Mozart: Symfoni nr. 39, KV543 – Finale
Brahms: Klaverkoncert nr. 1, Op. 15 – 3. sats – Rondo
Nielsen: “Maskerade” Ouverture
Rachmaninov: Symfoni nr. 2, Op. 27 – 4. sats
Stravinsky: Ildfuglen Suite (1919) – Danse Infernale
Shostakovich: Symfoni nr. 5, Op. 47 – 3. sats – Largo
Bartók: Koncert for orkester – 5. sats – Finale
3. runde
Kammermusik:
Haydn: Strygekvartet i B-dur, Op. 64, nr. 3 (Hob. III:67) Violin II
Anden sats – takter 1 til 32
Dvořák: Strygekvartet, Op. 34, Violin II
Første sats – fra begyndelsen til bogstav D
Interview
Efter tredje runde afholdes et interview. Samtalen er en central del af ansættelsesproceduren, hvor vi sikrer, at både det kunstneriske og det menneskelige matcher, mellem kandidaten og Aalborg Symfoniorkesters kunstneriske vision, værdier og menneskesyn.
En akkompagnatør stilles til rådighed, og klaveret stemmes til 442 Hz.