Vil du stå i hjertet af Aalborg Symfoniorkester og være med til at sikre trivsel, kvalitet og stærke kunstneriske resultater – hver dag?
Aalborg Symfoniorkester er anerkendt for sin kunstneriske kvalitet og dynamiske programlægning. Orkestret blev grundlagt i 1943 og består i dag af 65 fuldtidsansatte musikere. Vi har hjemme på havnefronten i Aalborg i den prisbelønnede koncertsal i Musikkens Hus – et af Nordens største og mest markante koncerthus.
Kernen i vores virke er de symfoniske torsdagskoncerter med danske og internationale solister og dirigenter. Derudover spiller vi opera- og balletforestillinger med Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera, filmkoncerter og cross-over koncerter med kunstnere fra andre genrer. Vi har også et stærkt børne- og ungeprogram, der bringer musikken ud til publikum i alle aldre og i hele Nordjylland.
Siden 2023 har amerikanske Joshua Weilerstein været chefdirigent, mens Michael Schønwandt er æresdirigent.
En hilsen fra Musikchefen
Her i Nordjylland, midt i den smukke natur og i en region med store ambitioner for kulturens rolle, går vi en spændende tid i møde. Som orkesterchef får du en central rolle i ledelsesteamet, hvor du får ansvar for den daglige driftsledelse af orkestret og den personalemæssige udvikling og trivsel for vores 65 musikere.
Sammen med mig som musikchef skal du være med til at sætte den kulturelle og menneskelige standard for orkestret – skabe et arbejdsmiljø præget af respekt, samarbejde og støtte, som igen danner grundlag for musikalske resultater på internationalt niveau.
Vi leder efter en empatisk, struktureret og inspirerende leder, der brænder for både mennesker og musik.
– Catharina Roos Bilsbak, Musikchef
Om rollen – ledelse med mennesket i centrum
Som orkesterchef refererer du til Musikchefen og har et tæt samarbejde om at sikre trivsel, kvalitet og god daglig drift i orkestret.
Du får bl.a. ansvar for at:
- Opbygge tillid og skabe stærke relationer til både musikere og administration.
- Være synlig, tilgængelig og det daglige kontaktpunkt for musikerne.
- Følge op på faglig udvikling, HMS, trivsel og arbejdsmiljø.
- Sikre overholdelse af aftaler og overenskomster.
- Deltage aktivt i møder med udvalg og tillidsrepræsentanter.
- Rekruttere musikere i samarbejde med Musikchefen og HR.
- Planlægge bemanding, herunder brug af assistenter.
- Håndtere udviklingssamtaler, personalesager og orlovsansøgninger i samarbejde med Musikchefen.
Hvem er du?
Vi søger en orkesterchef, der:
- Har en empatisk og motiverende lederstil.
- Er en tydelig kommunikator, der skaber tillid og engagement.
- Har solid erfaring med ledelse, HR og arbejdsmiljø.
- Har indsigt i ansættelsesretlige forhold og erfaring med at navigere i overenskomster, lokalaftaler og gældende lovgivning om arbejdsmiljø, ligebehandling og databeskyttelse (GDPR).
- Forstår betydningen af juridisk korrekt dokumentation og sagsbehandling i personalesager – og formår at balancere dette med en respektfuld og menneskelig tilgang.
- Har erfaring fra orkesterbranchen og et indgående kendskab til branchens særlige kultur og arbejdsvilkår.
- Har blik for både trivsel og kunstnerisk kvalitet og forstår, hvordan de to går hånd i hånd.
- Har økonomisk forståelse og erfaring med budgetstyring.
- Arbejder strategisk og helhedsorienteret – og trives i et komplekst miljø med mange interessenter.
- Kan håndtere konflikter på en konstruktiv og løsningsorienteret måde.
- Er engageret i ligestilling, mangfoldighed og inklusion.
- Behersker et skandinavisk sprog samt engelsk flydende – skriftligt og mundtligt.
Vi tilbyder
- En fast fuldtidsstilling med base i Musikkens Hus – et af Nordens mest markante koncerthuse – midt på Aalborgs havnefront.
- Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Musikchef og det øvrige team.
- Muligheden for at blive en del af en organisation med høj kunstnerisk profil, stærke traditioner og et stærkt fokus på fællesskab.
- En arbejdsplads, hvor trivsel, kvalitet og udvikling går hånd i hånd – og hvor du får stor indflydelse på orkestrets hverdag og udvikling.
- Løn og ansættelsesvilkår efter aftale.
Stillingen kræver dagligt tilstedeværelse i huset samt fleksibilitet i forhold til aften- og weekendarrangementer, ligesom der kan være rejseaktivitet.
Ansøg
Send din motiverede ansøgning og CV senest 15.11.2025. til ansoeg@musikkenshus.dk
For yderligere information er du velkommen til at kontakte:
Thomas Bælum, partner hos Kompetent
+45 2251 7901 tb@kompetent.as