Spring til hovedindhold

Anders Lund Madsen - Enestående

Image description

Kom og vær med til et humoristisk, inspirerende og underholdende foredrag med Anders Lund Madsen.

Journalist Anders Lund Madsen inviterer til en guidet rundtur i sit eventyrlige liv, der muligvis ikke er enestående på lige præcis den måde, som han selv forestiller sig. Til gengæld vil det stå ret klart bagefter, at hvis han kan klare ærterne, så kan de fleste andre nok også. Plus der er quiz til sidst!

Han er født den 15. oktober 1963 og voksede op i et rødt rækkehus ude i forstæderne sammen med sin storebror Peter og to forældre, som begge var ret sikre på, at de havde scoret opad. Til gengæld var han nok lidt til en side og havde ikke overvældende mange venner og tilbragte derfor afgjort for lang tid efter skole med bare at sidde og glo ud i luften. Heldigvis boede han i en venlig ende af landet, hvor folk fik lov til at passe sig selv, så måske kunne han have fået lov at sidde der lige indtil i dag, hvis ikke noget eventyrligt var sket. Men det gjorde der. Og resten er historie.

ENESTÅENDE historie endda. Denne fortælling handler om at finde vej gennem tilværelsen - ikke med forstand og kløgt men ved tilfældighedernes gunst og især takket være ganske almindeligt held. Det er en rejse fra stakkelshed til glædeshed og fra ensom til overrendt - og Anders Lund Madsen garanterer, at hvis han kan, så kan du også.

Der er blot tre ting, du skal kunne. Og det kan du, når det her er overstået. Og bagefter er der tilmed en quiz, hvor du kan blive en ægte vinder og vinde noget!

  • Pris
    355 kr.
  • Sal
    Koncertsalen (siddende, nummererede)
  • Varighed
    2 timer inkl. pause
  • Arrangør

    MOD TIL

    Dette er et udlejningsarrangement. Vi gør venligst opmærksom på, at alle henvendelser vedr. arrangementet skal rettes til MOD TIL på følgende:

    Mail: info@modtil.dk 

Bestil koncertmenu

Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet.

Menuen er nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer og tilbydes inden udvalgte arrangementer. Til koncerter i hverdage og søndage serverer vi en lille koncertmenu, og til koncerter på fredage og lørdage serverer vi en stor koncertmenu.

Stor Koncertmenu – 3 retter inkl. drikkevarer (fredag og lørdag)

Pris: 595,- inkl. drikkevarer ad libitum

Lille Koncertmenu – 2 retter inkl. drikkevarer (tirsdag - torsdag + søndag)

Pris: 450,- inkl. 2 glas vin, øl eller sodavand

Koncertmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.
Læs mere og book bord her
.