Genhør med stjernepianisten Jeremy Denk
”Samtidig var sammenspillet mellem orkestret/Weilerstein og Denk forbilledligt, rytmisk præcist og i balance…. Det var en af de aftener, hvor intet kunne gå galt, det var magisk”.
Sådan lød det blandt andet i en seks-stjernet anmeldelse i Nordjyske, da den amerikanske pianist Jeremy Denk i 2023 besøgte Aalborg – og spillede Brahms. Nu vender han tilbage og tager livtag med endnu en af Brahms klaverkoncerter. Denne gang nr. 1, som er et værk med stor publikumsappel, en klaverkoncert, der tager os på en symfonisk rejse i en betagende dialog mellem klaver og orkester.
Inden pausen er Brahms 3. symfoni på programmet. Det er den korteste og mindst spillede af hans fire symfonier, men den mest intense og dramatiske. Symfonien indledes med et musikalsk motiv F-as-F, som står for Frei aber Froh. Her bygger Brahms videre på en pagt, som han indgik med vennen Josef Joachim i deres ungdom: det musikalske motiv F-A-E, som står for Freih aber Einsam. Tanken var, at for at opfylde sit potentiale som kunstner, måtte man være fri af ægteskabet og andre bånd og så leve med den ensomhed, der fulgte med. Om Brahms så med Frei aber Froh-motivet i sin 3. symfoni siger, at han var tilfreds med sit valg – og derfor Froh (glad), må være op til lytteren. Der venter i al fald en symfoni fyldt med smukke melodier.
Gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30 i Intimsalen
-
PrisA) 350 kr. B) 290 kr. C) 230 kr. Studerende (begrænset antal): 75 kr. Ung under 25 år (begrænset antal): 75 kr.
-
SalKoncertsalen (siddende, nummererede)
-
Arrangør
Aalborg Symfoniorkester