Orkestrets aften
Det er orkestrets aften – dels er der ingen solist, dels er en favorit blandt mange orkestermusikere på programmet, Brahms 2. symfoni. Den er meget melodiøs – mere lys og let end de fleste andre af hans symfonier. Nogle har beskrevet den som hans pastoralesymfoni, fordi den rummer flere naturinspirerede temaer og generelt en fredfyldt stemning.
Inden pausen er den østrigske komponist Alexander von Zemlinksy på programmet. Han var komponistlærer for den unge, meget smukke Alma Schindler, og i april 1901 indledte han et forhold til hende. Men senere samme år mødte hun Gustav Mahler, med hvem hun senere giftede sig, og hun brød derfor helt forbindelsen til Zemlinsky og efterlod ham meget ulykkelig.
Kort tid herefter begyndte han at komponere sit værk om havfruen, som er inspireret af H.C. Andersens eventyr. Værket er et intenst musikalsk portræt af havfruens lidenskabelige og tragiske kærlighed, men også et udtryk for den hjertesorg, Almas brud medførte. Zemlinsky afsluttede orkestreringen af sit værk året efter, Alma og Mahler blev gift, og musikken er passioneret og medrivende – og hele tiden folder han nye klangfarver ud over orkestret.
Husk også podcastindspilning om Brahms 2. symfoni onsdag 11. februar
Gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30 i Intimsalen
-
PrisA) 350 kr. B) 290 kr. C) 230 kr. Studerende (begrænset antal): 75 kr. Ung under 25 år (begrænset antal): 75 kr.
-
SalKoncertsalen (siddende, nummererede)
-
Arrangør
Aalborg Symfoniorkester