Spring til hovedindhold

Brahms Requiem

Image description

Påskekoncert – en trøst til de levende

Et requiem er en messe for de døde og med latinske tekster, men Brahms, der ikke var en specielt troende protestant, fravalgte den katolske requiemtekst til fordel for et udvalg af tyske tekster fra Luthers bibeloversættelse. Teksterne, som Brahms selv nøje udvalgte, er tiltænkt de levende, for de, der sørger, har brug for trøst og opmuntring.

”Salige er de, som sørger, for de skal trøstes”, lyder de indledende ord, som er hentet fra Matthæus-evangeliet.

Mange ser Brahms Ein deutsches Requiem som et meget personligt værk, fordi man mener, det er komponeret, mens Brahms selv sørgede over tabet af sin elskede mor – og måske også tabet af vennen, komponisten Robert Schumanns, død.

Værket er i syv satser, og musikken repræsenterer rejsen gennem sorgen – der er smerte, vrede og bedrøvelse, men også varme, trøst og ro. Korsatserne er både bevægende og kraftfulde med kommenterende og reflekterende indskud af de to solister, inden værket munder ud i velsignelsen for de døde.

Blandt solisterne er der glædeligt genhør med sopranen Margrethe Fredheim, som i 2020 vandt den store Wagnersangerkonkurrence, The Lauritz Melchior International Singing Competition.

Gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30 i Intimsalen

  • Pris
    A) 350 kr. B) 290 kr. C) 230 kr. Studerende og/eller unge under 30 år (gælder B og C-billetter): 75 kr.
  • Sal
    Koncertsalen (siddende, nummererede)
  • Varighed
    70 min. uden pause
  • Arrangør

    Aalborg Symfoniorkester

Bestil koncertmenu

Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet.

Menuen er nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer og tilbydes inden udvalgte arrangementer. Til koncerter i hverdage og søndage serverer vi en lille koncertmenu, og til koncerter på fredage og lørdage serverer vi en stor koncertmenu.

Stor Koncertmenu – 3 retter inkl. drikkevarer (fredag og lørdag)

Pris: 595,- inkl. drikkevarer ad libitum

Lille Koncertmenu – 2 retter inkl. drikkevarer (tirsdag - torsdag + søndag)

Pris: 450,- inkl. 2 glas vin, øl eller sodavand

Koncertmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.
Læs mere og book bord her
.