Spring til hovedindhold

Ginne Marker

Image description

Ginne Marker er tilbage – med ny musik, nyt band og masser af spilleglæde. Når hun denne aften indtager Intimsalen sammen med Felix Ewert og Uffe Dalskov, er det med en musikalsk frihed og et nærvær, der mærkes fra første tone.

Ginnes udtryk spænder vidt. Fra soulfyldt pop og indie til det mere akustiske singer/songwriter-univers – alt leveret med ubesværet musikalitet og hendes karakteristiske varme. Hver sang kredser om det ægte og vedkommende, og det står hurtigt klart, hvorfor hun regnes blandt de mest imponerende guitarister i sin generation.

Et samarbejde med producer Emil Falk løfter det nye materiale ind i et legende og nyskabende univers. Her forenes solidt håndværk og øret for den gode melodi i et udtryk, hvor Ginne Marker står stærkt og centralt.

Anmeldere har sammenlignet hende med navne som Eva Cassidy, Joni Mitchell og Jeff Buckley – og det er ikke tilfældigt. Ginne Markers elastiske vokal og indlevelse gør hende til en kunstner, der formidler med nerve og autenticitet – og som inviterer dig helt tæt på.

  • Pris
    250 kr. Studerende (begrænset antal): 137,5 kr.
  • Sal
    Intimsalen (stående)
  • Varighed
    75 min.

Bestil koncertmenu

Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet.

Menuen er nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer og tilbydes inden udvalgte arrangementer. Til koncerter i hverdage og søndage serverer vi en lille koncertmenu, og til koncerter på fredage og lørdage serverer vi en stor koncertmenu.

Stor Koncertmenu – 3 retter inkl. drikkevarer (fredag og lørdag)

Pris: 595,- inkl. drikkevarer ad libitum

Lille Koncertmenu – 2 retter inkl. drikkevarer (tirsdag - torsdag + søndag)

Pris: 450,- inkl. 2 glas vin, øl eller sodavand

Koncertmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.
Læs mere og book bord her
.