Spring til hovedindhold

Great Love Songs

Image description

"Great Love Songs" er en aften i hjerternes tegn, dedikeret til den evige fortælling om den længselsfulde kærlighed, den uopnåelige kærlighed, og den altopslugende og fantastiske kærlighed. 

Oplev de allerstørste jazzballader - udødeliggjort af bl.a. Billie Holiday, Frank Sinatra, Fred Astaire, Ella Fitzgerald m.fl. - sunget denne aften af den prisbelønnede Kira Skov og Danmarks vel nok dygtigste jazzcrooner Mads Mathias, som hver for sig og sammen giver klassikerne friskt liv i nye arrangementer for Aalborg Symfoniorkester.

Som ekstra sløjfe på hjertet er der også fornemt genvisit fra Hollywood af den amerikanske pianist og komponist Josh Nelson, der bl.a. tog publikum med storm sammen med Sinne Eeg i foråret 2025 til James Bond Galla i Musikkens Hus. 

Tag din udkårne under armen, og gør som Ella Fitz Gerald synger: ”Let’s do it, let’s fall in love”

Koncerten er del af den tilbagevendende ’Jazz At The Symphony’ serie, som tidligere har præsenteret publikumsfavoritter som Anna’s Sang (m. Benjamin Koppel), og James Bond aften (m. Sinne Eeg).

  • Pris
    A) 410 kr. B) 355 kr. C) 310 kr. Studerende A (begrænset antal): 215 kr. Studerende B (begrænset antal): 190 kr. Studerende C (begrænset antal): 170 kr.
  • Sal
    Koncertsalen (siddende, nummererede)
  • Varighed
    2 x 45 min.
  • Arrangør

    Musikkens Hus i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester

Forfest i Foyeren

Start aftenen i Musikkens Hus med Forfest i Foyeren – en gratis opvarmning til din koncertoplevelse.

Forfest i Foyeren starter 1,5 time før koncerten og er åben for alle, uanset om du har billet til hovedkoncerten eller ej.

I en forvandlet foyer skaber lys og visuelle indtryk med tråd til kunstnerens sange og univers en særlig optakt, der vækker sanserne og sætter tonen for resten af aftenen.

Som en del af Forfest i Foyeren præsenterer vi denne aften en talentfuld upcoming musiker ved en gratis minikoncert i foyeren.

Læs mere

Bestil koncertmenu

Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet.

Menuen er nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer og tilbydes inden udvalgte arrangementer. Til koncerter i hverdage og søndage serverer vi en lille koncertmenu, og til koncerter på fredage og lørdage serverer vi en stor koncertmenu.

Stor Koncertmenu – 3 retter inkl. drikkevarer (fredag og lørdag)

Pris: 595,- inkl. drikkevarer ad libitum

Lille Koncertmenu – 2 retter inkl. drikkevarer (tirsdag - torsdag + søndag)

Pris: 450,- inkl. 2 glas vin, øl eller sodavand

Koncertmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.
Læs mere og book bord her
.