Spring til hovedindhold

Harry Potter og De Vises Sten™ In Concert

Image description

Harry Potter og De Vises Sten™ In Concert vender tilbage til Musikkens Hus, hvor Aalborg Symfoniorkester igen opfører John Williams’ ikoniske musik live fra hele den første film i Harry Potter™-serien.

For otte år siden begyndte vi at tage publikum med på en uforglemmelig rejse gennem alle otte Harry Potter-film i serien – én fortryllende koncert ad gangen. Nu gør vi det hele igen, og vi starter, hvor det hele begyndte: med Harry Potters første år på Hogwarts™.

Under ledelse af Timothy Henty bringer Aalborg Symfoniorkester igen magien til live på det store lærred. Hver eneste tone i John Williams’ uforglemmelige partitur bliver spillet live, mens publikum genoplever Harrys første eventyr – fra den magiske Quidditch-kamp til det nervepirrende opgør med Mørkets kræfter.

Siden vi i 2017 sikrede os rettighederne til at opføre filmkoncerter med Harry Potter™ i hele Skandinavien, har det været et kæmpehit blandt både fans af fantasy-universet og musikelskere. Nu er turen igen kommet til Musikkens Hus, hvor både filmelskere og musikentusiaster kan glæde sig til en aften fyldt med magi og nostalgi.

Om filmen

På sin 11-års fødselsdag opdager Harry Potter, at verden er helt anderledes, end han hidtil har troet. Begge hans afdøde forældre var magikere, og han opdager, at han har arvet deres magiske evner. Den opdagelse åbner døren til en magisk verden og muligheden for at starte på Hogwarts, skolen for Heksekunster og Troldmandsskab.

På skolen lærer han alt fra at flyve på en kost til at spille Quidditch – og her starter en episk rejse, som ændrer hans liv for altid. Men faren lurer, og Harry må stå ansigt til ansigt med en mørk troldmand, der ønsker at ødelægge ham.

WIZARDING WORLD and all related trademarks, characters, names, and indicia are © & ™ Warner Bros. Entertainment Inc. Publishing Rights © JKR.

  • Pris
    A) 540 kr. B) 490 kr. C) 440 kr.
  • Sal
    Koncertsalen (siddende, nummererede)
  • Varighed
    3 timer inkl. pause
  • Aldersgruppe
    fra 11 år
  • Arrangør

    Musikkens Hus, CineConcerts og Warner Bros. Consumer Products

Bestil koncertmenu

Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet.

Menuen er nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer og tilbydes inden udvalgte arrangementer. Til koncerter i hverdage og søndage serverer vi en lille koncertmenu, og til koncerter på fredage og lørdage serverer vi en stor koncertmenu.

Stor Koncertmenu – 3 retter inkl. drikkevarer (fredag og lørdag)

Pris: 595,- inkl. drikkevarer ad libitum

Lille Koncertmenu – 2 retter inkl. drikkevarer (tirsdag - torsdag + søndag)

Pris: 450,- inkl. 2 glas vin, øl eller sodavand

Koncertmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.
Læs mere og book bord her
.