Spring til hovedindhold

Hotel Hunger

Hotel Hunger er tilbage.

Med Jimmy Jørgensens karismatiske stemme i front og en karriere spækket med hits og anmelderroste albums, inviterer bandet dig til en aften, hvor musikken bliver en følelse, der sidder i kroppen længe efter sidste tone.

Gennem årtier har Hotel Hunger sat sit præg på den danske rockscene. Deres helt store gennembrud fik de i 1995 med udgivelsen af albummet ‘Mars Needs Guitars’, som blandt andet indeholdt hittet ‘Sitting In a Room’, der har opnået status som udødelig evergreen. Sangen nåede tiendepladsen på Tjeklisten. Og den bliver stadig spillet med jævne mellemrum på DR’s radiokanaler.

Nu er de tilbage med både klassikere og spritnye numre fra et nyt album i 2025 – og det hele leveres med en spilleglæde og energi, der kun kommer med mange års erfaring og kærlighed til musikken.

Det bliver en intens liveoplevelse med stærke melodier og Jørgensens karakteristiske vokal. Her mødes gamle favoritter med friske sange, som giver dig et kig ind i fremtidens Hotel Hunger – alt sammen i selskab med et band, der aldrig går på kompromis med kvaliteten.

  • Pris
    480 kr. Studerende (begrænset antal): 250 kr.
  • Sal
    Intimsalen (stående)
  • Varighed
    90 min.
  • Arrangør

    Musikkens Hus

Bestil koncertmenu

Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet.

Menuen er nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer og tilbydes inden udvalgte arrangementer. Til koncerter i hverdage og søndage serverer vi en lille koncertmenu, og til koncerter på fredage og lørdage serverer vi en stor koncertmenu.

Stor Koncertmenu – 3 retter inkl. drikkevarer (fredag og lørdag)

Pris: 595,- inkl. drikkevarer ad libitum

Lille Koncertmenu – 2 retter inkl. drikkevarer (tirsdag - torsdag + søndag)

Pris: 450,- inkl. 2 glas vin, øl eller sodavand

Koncertmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.
Læs mere og book bord her
.