Filmmusikkens stjernekomponist, John Williams, har ikke bare skrevet noget af den bedste musik til de største film. Han er også en mester i at manipulere med vores følelser, når hans musik det ene øjeblik får os til at græde og det næste til at ryste af skræk. Men hvad er det filmmusikken kan? Og er der mon en grund til, at det klassiske symfoniorkester siden filmens fødsel har været filmskabernes foretrukne virkemiddel?
Med udgangspunkt i en overflod af John Williams lækre musik til film som Star Wars, Jurassic Park, Harry Potter, Indiana Jones, Alene hjemme, ET, Hook og Dødens Gab stiller vi skarpt på, hvordan den store symfoniske musik påvirker os – og hvorfor. Musikformidler og radiovært ved DR P2, Ole B. Kiilerich, er vores rejseleder ind i filmens og følelsernes verden.
-
Pris150 kr. Børn under 14 år: 75 kr.
-
SalKoncertsalen (siddende, nummererede)
-
Varighed60 min. uden pause
-
AldersgruppeFra 7 år
-
Arrangør
Aalborg Symfoniorkester