Spring til hovedindhold

Laust Sonne

Image description

Laust Sonne har i de senere år arbejdet på eget materiale, når han ikke lige har turneret med D-A-D, og nu er der et helt album klar, hvor han står for alt selv.

Tidligere på året udgav Laust bogen ”Laust og Maria” sammen med sin hustru Maria Erwolter; en intim og ærlig fortælling om kærlighedens kraft og skrøbelighed. De 14 numre på albummet hænger uløseligt sammen med flere kapitler i bogen, da numrene er blevet til gennem de sidste 8 år.

Pladen er Laust´s historie om addiction, nedture, psykoser og om at finde tilbage til livet og kærligheden, fortalt gennem musik.

Laust har selv skrevet, produceret og spillet alle instrumenter på pladen, der er blevet til i hans eget lille studie på Refshaleøen.

Om singlen ”It´s Gone” fortæller han :

”Stoffer og alkohol har det med at gøre tingene lidt mudrede.

Det gør det svært at få sagt det der i virkeligheden skal siges, når man møder det menneske man elsker, som lige er gået fra én og som man gerne vil vinde tilbage. Imod alle odds.

Det føltes måske rigtigt at gå fra hinanden i teorien, men i praksis er det den dårligste beslutning overhovedet. Hvordan formidler man det, når stoltheden, følelserne, alkoholen og stofferne står i vejen? Det gør det ikke bedre, når man dagen efter vågner op med tunge tømmermænd og indser, at man har fået sagt alt det forkerte. Det er de følelser og tanker "It´s Gone" prøver at formidle til lytteren”.

Samtidig med udgivelsen af albummet ”Lost Son”, er Laust og Maria ude i landet og holde foredrag, og her vil Laust spille udvalgte numre fra den nye plade.

Det bliver indimellem de 38 kommende koncerter med D-A-D, som er fordelt på 10 lande i Europa.

  • Pris
    325 kr. Studerende (begrænset antal): 175 kr.
  • Sal
    Intimsalen (stående)
  • Arrangør

    Musikkens Hus

Bestil koncertmenu

Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet.

Menuen er nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer og tilbydes inden udvalgte arrangementer. Til koncerter i hverdage og søndage serverer vi en lille koncertmenu, og til koncerter på fredage og lørdage serverer vi en stor koncertmenu.

Stor Koncertmenu – 3 retter inkl. drikkevarer (fredag og lørdag)

Pris: 595,- inkl. drikkevarer ad libitum

Lille Koncertmenu – 2 retter inkl. drikkevarer (tirsdag - torsdag + søndag)

Pris: 450,- inkl. 2 glas vin, øl eller sodavand

Koncertmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.
Læs mere og book bord her
.