Efter en storstilet og succesfuld turné med sit danske debutalbum ’Kærlighed & Frygt’ og fuldt band vender Mads Langer tilbage til det, der startede det hele – klaveret.
Denne aften kan du opleve ham i en særlig solokoncert, hvor klaveret får en central rolle – det instrument, der har fulgt ham, siden han første gang kunne nå tangenterne.
“Min medvirken i tv-programmet Piano har mindet mig om, hvor dybt klaveret er forankret i mit liv, min sangskrivning og mit musikalske udtryk. Derfor har jeg lyst til at skabe en koncertoplevelse, der hylder klaverets mange facetter og udforsker alt det, musikken kan være – fra det helt nære til det storslåede.” – Mads Langer.
Med denne koncert giver Mads Langer sit publikum en anden oplevelse, hvor sangene kommer helt tæt på og klaveret, guitaren og vokalen får lov til at stå helt rent i lydbilledet. Her skinner han som få med sin hudløst ærlige lyrik og evne til at skabe intime øjeblikke.
Det bliver en mere sårbar og nærværende koncertoplevelse, hvor du mærker den magi, der opstår, når alt unødvendigt skrælles væk.
“Målet er at skabe øjeblikke, hvor vi glemmer alt om tid og sted – sammen. For mig er det den ultimative magi ved live-musik.” – Mads Langer.
-
PrisA) 395 kr. B) 340 kr. C) 299 kr. Studerende A (begrænset antal): 207,5 kr. Studerende B (begrænset antal): 180 kr. Studerende C (begrænset antal): 162 kr.
-
SalKoncertsalen (siddende, nummererede)
-
Varighed2 x 45 min.
-
Arrangør
Musikkens Hus