Spring til hovedindhold

Magtens Korridorer - Akustisk turné

Image description

Billetsalget starter 29. august kl. 10.00

Forestil dig en aften, hvor du får det bedste fra to verdener: den rå energi fra rockscenen og den intime, nærværende stemning i en af landets smukkeste koncertsale. Magtens Korridorer tager deres velkendte energi med ind i akustiske rammer – og blander det hele på deres helt egen måde.

Du kan forvente at høre sange, du kender og elsker, i nye versioner, hvor hver tone og hvert ord får lov at træde helt frem. Du kommer tættere på musikken, teksterne – og bandet selv. Og selvom koncerten er en del af deres akustiske turne, kan du godt forvente, at der bliver skruet op, når det passer dem.

De er (stadig...) så unge, at de ikke bør sætte sig ned, når de skal spille koncert. Og de er gamle nok til at vide, at man ikke må larme, når man skal spille i fine koncertsale og kulturcentre med plys på sæderne og portvin i pausen.

Og de ved godt, at man ikke kan tillade sig at medbringe elektrisk forstærkede guitarer, når man skriver "akustisk" på plakaten.

Men det har de naturligvis tænkt sig at gøre alligevel. "Hvor og når det passer os!", som et anonymt medlem af bandet efter sigende skulle have sagt.

Det bliver en aften med masser af grin, historier og øjeblikke, der minder dig om, hvorfor live-musik er noget helt særligt.

  • Pris
    A) 410 kr. B) 355 kr. C) 310 kr. Studerende (begrænset antal): 215 kr.
  • Sal
    Koncertsalen (siddende, nummererede)
  • Varighed
    2 x 45 min
  • Arrangør

    Musikkens Hus