Husregler for Musikkens Hus, Aalborg Symfoniorkester og Restaurant Faunas sociale medier:
Når du færdes på vores sociale medier, skal du overholde platformens (herunder f.eks. Facebook og Instagram) vilkår og betingelser samt vores husregler. Reglerne er til for at skabe de bedste rammer for en god og konstruktiv dialog.
Kommentarer på Musikkens Hus, Aalborg Symfoniorkester og Restaurant Faunas væg/timeline/opslag er ikke nødvendigvis identiske med Musikkens Hus, Aalborg Symfoniorkester og Restaurant Faunas holdning. Kommentarerne afspejler udelukkende vores brugeres holdninger.
For at sikre en ordentlig tone og et godt indhold, forbeholder vi os retten til at slette indlæg og eventuelt udelukke/blokere brugere, der går mod platformens (herunder f.eks. Facebook og Instagram) vilkår og betingelser samt vores husregler.
Indlæg/kommentarer, der går mod Musikkens Hus, Aalborg Symfoniorkester og Restaurant Faunas husregler, er:
• Reklame, trolling, spamming og link baiting.
• Kommentarer, som er racistiske, perverterede eller injurierende.
• Kommentarer, som har anstødeligt sprogbrug eller er skrevet i en unødig grov tone.
• Kommentarer, som er uden relevans for sidens indhold.